Snowboardbindinger

Filter

Pris

VISER 1 - 17 AF 17 PRODUKTER

Snowboardbindinger er en essentiel del af dit snowboard setup. Det er gennem bindingerne at du overfører kræfterne fra dine ben til board. Og bindingerne er derfor ekstremt vigtige for, hvordan du kan styre og kontrollere dit snowboard. 

Er du lidt i tvivl om, hvordan du skal vælge snowboard binding, så vil vi her forsøge at guide dig igennem processen med at købe en snowboardbinding.

Obs. Vi sælger kun strap-in bindinger, da vi mener at det er den bedste og sikreste type snowboardbinding. Det er også den mest udbredte snowboardbinding. (Den anden ”almindelige” binding er en rear-entry binding)

Guide til at købe snowboardbindinger

Komponenter i en snowboard binding

For at det hele ikke skal blive et virvar af fagtermer vil vi starte med at give dig en oversigt over de komponenter, som en snowboardbinding består. Dermed vil vi være på lige fod senere i artiklen, når vi kommer til at bruge fagtermer for at forklare, hvad du skal være opmærksom på når du køber snowboardbinding.

Baseplate

Hele bindingens skelet. Praktisk alle de andre komponenter i en snowboardbinding er monteret på bindingens Baseplate. Denne del er altid rigtigt slidstærk og produceret i holdbare materialer.

Gas Pedal

Er en del af din baseplate og har typisk en let opadgående bue fra producentens side. Den er med til at starte dit toe side sving. Kan justeres frem og tilbage for at passer perfekt med din snowboardstøvle.

Straps

Der er to straps på en snowboardbinding. Ancle- og toe Straps. De bruges til at fastholde dig og dine snowboardstøvler i bindingen. Kan indstilles med Ratchets (se herunder)

Ratchets

Det system som man bruger til at spænde bindingens straps.

Highback

Hjælper dig i gang med sætte et heelside sving. Samtidigt giver den støtte til fod, ankel og underben. Desto længere den er vinklet ind mod dit ben desto nemmere bliver det at dreje. Det vigtigste er at finde en vinkel som passer til dig og gør det behageligt.

Størrelse

Når du vælger snowboardbinding, skal du være opmærksom på, hvilken størrelse du vælger. For at du får det rigtige, og bedste, fit i din nye binding er det vigtigt at du får den rigtige størrelse. Du kan se en størrelsesguides til snowboardbindinger herunder:

størrelsesguide-snowboardbindinger

Monteringssystem

Samtidigt er det essentielt at du sikrer dig at monteringssystemet i snowboardbindingen passer på dit snowboard. Der findes nemlig nogle forskellige typer monteringssystemer. Helt præcist, så findes der 4 forskellige hulmønstre på konventionelle snowboards.

Obs: Vi sælger kun snowboards og snowboardbindinger, som er kompatible med hinanden.

Snowboardbinding monteringssystemer:

  • 4x4
  • 2x4
  • Burton Channel
  • Burton 3D

De to sidstnævnte er specifikt udviklet til Burton snowboards. 2x4 er en variation af 4x4, som giver flere muligheder for indstilling og montering af bindingerne. 

Kompatibilitet

snowboardbinding-montering

Info: De fleste ikke-Burton bindinger kræver specielt hardware for at kunne blive monteret på et Burton snowboard.

Hvilken type snowboarder er du?

Hvilken binding du skal vælge afhænger også af hvilken type snowboarding, som du gerne vil køre. Er du mest til park og freestyle skal du vælge en type binding. Hvis du er mere til offpiste og freeride er det en anden type binding, som du skal vælge. Herunder vil vi gennemgå nogle af de mest almindelige typer snowboardbindinger og hvad der adskiller dem fra hinanden.

Freestyle og park

Her vil du helst have en binding, som har et blødere flex. Det hjælper dig til at jibbe nemmere og mere komfort når du forsøger at lande nye tricks. 

All mountain

Disse bindinger vil typisk have et medium flex, som gør at du kan bruge dem overalt på bjerget, i al slags sne og hvadenten det er er i park, i pudder eller på pisten. 

Freeride / Offpiste

De stiveste bindinger findes i denne kategori. Snowboardbindingerne har et stivere flex for at maksimere energioverførslen og sikre dig den bedste respons fra bindingen i udfordrende terræn og sne.

Når du har købt dine snowboardbindinger

I denne video er det fint illustreret, hvordan du monterer en snowboardbinding.

Kører du regular eller kører du goofy?

Jeg forventer at du allerede ved om du kører regular eller goofy. Det er første step ved montering af dine snowboard.

Find din stance

Næste step er at finde din stance. Det er ikke nogen eksakt videnskab og handler meget om, hvad der føles rigtigt for dig. Det giver også mulighed for at eksperimentere, for at finde den perfekte indstilling. Der findes nogle standarder, som er gode at tage udgangspunkt i. 

Obs. Din stance er afstanden mellem dine bindinger når de er monteret på snowboardet.

Det mest simple måde at finde din stance på er ved at måle afstanden fra din knæskal til din hæl. En anden måde du kan finde afstanden på er ved at stille dig med spredte ben og vrik med tæerne indtil du står komfortabelt. Mål så afstanden mellem dine fødder. Dette er din stance.

Placering på boardet

Som tommelfingerregel kan du bruge tanken om at desto mere freestyle dit board er, desto mere centreret skal din binding være monteret. All mountain snowboards bliver typisk monteret lidt længere tilbage, mens rendyrkede powder snowboards bliver placeret helt nede på tailen. Som det mest andet omkring montering af snowboardbindinger, så er det set-in-stone, hvordan det skal være. Du kan rykke rundt på det efter personlig reference.

Justér din snowboardbinding

For at få det perfekte fit, vil det sandsynligvis være nødvendigt at justere bindingen lidt, således at den passer dine fødder og snowboardstøvler.

Straps

Som vist på billedet herunder, så skal Toe Strappen være korrekt monteret for at den bedst muligt fastholder din fod i bindingen og giver et jævnt tryk over snowboardstøvlen. Det er meget meget nemt at indstille længden på dine straps, se billedet herunder. Strappen bør være i en længde, så du ikke bruger hele din ratchet-stige. Der må gerne være omkring 4-5 takker tilbage, når du ikke kan spænde mere.

Tips og tricks

  • Tag et multitool med på farten. Det er nemt at have i jakkelommen og er essentielt for at du kan justere din binding, hvis der er noget som ikke spiller eller du bare vil prøve en anden indstilling.
  • Skru dine bindinger i boardet med håndkraft. Du risikerer at ødelægge gevindet i dit snowboard, hvis du bruger en skruemaskine. Og håndkraft er rigeligt.
  • Kontrollér med jævne mellemrum dine bindinger og spænd skruer, hvis det er nødvendigt.
  • Vær ærlig overfor dig selv når du vælger binding. En binding, som ligger over dit niveau, vil hindre din fremgang i stedet for at hjælpe den på vej.
  • Der er ikke to personer, som er ens. Det er derfor op til dig selv at mærke efter, hvordan dine bindinger og monteringen føles. Heldigvis er det supernemt at indstille stance, bredde og vinkel.
  • Vigtigst af alt, så skal du lære at justere dit eget udstyr og vide hvilken indflydelse det har på din snowboardbinding

Sidst, men ikke mindst: Prøv dig frem. Kun sådan kan du finde ud af, hvad der er et dope setup!