MTB Pedaler

Filter

Price

Teknologi

VISER 1 - 9 AF 9 PRODUKTER

MTB PEDALER OG HVAD SKAL MAN VÆLGE?

Flats- eller klikpedal? Hvilken slags pedal man fortrækker til sin mountainbike, er lige så individuelt, som hvordan man fortrækker at få sin bøf stegt. Der findes ikke noget "korrekt" valg, men man skal igennem erfaring finde den pedaltype, som man selv føler sig mest fortrolig med. Nogle MTB riders vil være store fortalere for klikpedaler, andre vil sige at man udelukkende skal holde sig til flats.

Så findes der også vores helt egen Team Rider og ekspert, Mads Weidemann. Han mener, at man bør veksle imellem flats og klik, for derved at udvikle sine skills mest muligt. Det vil også gøre turene på din MTB mere udfordrende og mindre ensformige, i takt med at du forbedre dine evner og teknikker, hvad enten det er Downhill, Crosscountry eller Enduro. Mads har også en blog, hvor du kan få flere gode råd, som kan hjælpe med at udvikle dine skills på din MTB.

UDVALG AF MTB PEDALER

Her hos Blacksnow, har vi valgt at fokusere på pedaler fra kvalitetsbevidste HT Components, der formår at producere robuste letvægtspedaler, som kan holde til de mest ekstreme vejrforhold, og samtidig kommer i et utroligt stilfuldt design. Du finder både flats- og klikpedaler i højeste kvalitet, der bl.a. er udviklet i samarbejde med nogle af de bedste Pro MTB riders, for at give dig den mest pålidelige pedal, med størst mulig ydeevne.

FLATS

Flats er en flad pedaltype med en forholdsvis stor overflade, som kan benyttes med stort set alt slags fodtøj, der har en flad sål. Vores flats fra HT Components er udstyret med små “pins”, for at holde dine sko fast på pedalerne. Du kan med stor fordel investere i et par sko fra Five Ten, der med deres robuste og specialdesignet gummisål, er særlig udviklet til brug sammen med flats.

En af fordelene ved brug af flats, er at du kan bruge dine helt alm. kondisko, og der hverken er krav om specielle cykelsko og klamper. Det giver dig mulighed for hurtigt at kunne hoppe på din MTB, og evt. køre en tur til bageren. Flats giver også en højere grad af frihed når du køre, da man altid har mulighed for at tage fra med fødderne, uden at skulle huske at klikke sig ud. Skulle man også ende med at være så uheldig, at have brug for at trække op af en bakke e.lign. er dette også noget nemmere i alm. fodtøj, fremfor i cykelsko.

Den mest tydelige ulempe ved brug af flats, i forhold til klikpedaler, er at man ikke har mulighed for at udnytte den kraftoverførsel man opnår ved, både at kunne træde og trække i pedalen- også kaldet "det runde tråd".

KLIKPEDALER

Klikpedaler er udstyret med en form for binding, som klampen, der sidder på cykelskoen skal klikkes i. Hvordan der klikkes ind og ud af pedalerne afhænger af pedaltypen, men som udgangspunkt skal hælen “vrikkes” udaf for at løsne, mens man “træder” ned på pedalen for at spænde.

VIDEO

Her i videoen forklarer Mads dig alt, hvad du bør vide om klikpedaler, og hvorfor du med fordel kan køre både med flats og klikpedaler.

Fordelen ved brug af klikpedaler, er at man kan udnytte “det runde tråd”, hvor man både træder og trækker, og på den måde udnytter kraften i hele bevægelsen. Det kræver lidt tilvænning og kan være hårdt de første gange, men man får mulighed for at udnytte kræfterne bedre. Derudover bliver fødderne på pedalerne uanset om det går op eller ned, så man behøver som udgangspunkt ikke at bekymre sig om at miste grebet på pedalen, selvom det går lidt vildt for sig.

Ulempen ved brug af klikpedaler kan være, at det kræver lidt træning, før man har vænnet sig til at køre med dem. Hos blacksnow anbefaler vi, hvis man er ny på klikpedaler, at man øver sig lidt i haven eller på parkeringspladsen, for at blive helt fortrolig med klikpedalerne inden man begiver sig ud i skoven. Det vil lære dig at klikke hurtigt ind og ud af pedalerne, så du ikke pludselig holder helt stille, og stadig "sidder fast" i dine MTB pedaler.