MTB Greb / Håndtag

Filter

Price

VISER 1 - 12 AF 12 PRODUKTER

STORT UDVALG AF MTB GREB OG HÅNDTAG

Hos Blacksnow kender vi vigtigheden af at have et godt greb om sin mountainbike. Det kostede os mange styrt inden vi fangede vigtigheden af at have en så lille, men så essentiel accessory på plads. Det vil vi gerne sørge for at du undgår, derfor kan du altid finde et bredt udvalg af MTB greb og håndtag hos os. Sammenlignet med cyklen og resten af udstyret til cyklen, så er håndtaget en mindre investeringen, som du kan få rigtigt meget ud af.

Vi anbefaler at du ser videoen med Mads Weidemann lige herunder, før du køber et MTB-håndtag.

VIDEO

HVORFOR ER HÅNDTAGET VIGTIGT?

Håndtaget på din MTB, kan virke som en lille og måske lidt ligegyldig detalje i en endeløs jungle af gear til cyklen. Men rent faktisk, så er det en vigtig accessory, som kan have stor indflydelse på din præstation og komfort. Håndtaget er vigtigt, fordi det er punktet, hvor din styring fra hænderne bliver overført til styret og cyklen. Derfor skal kraftoverførslen være præcis og sikker, for at give dig de optimale betingelser for at cykle så hurtigt som muligt. I det følgende vil vi forsøge at guide dig til, hvad du skal være opmærksom på ved dine MTB greb.

IKKE ET GASHÅNDTAG

Først og fremmest, så er det vigtigt at dit håndtag sidder sikkert fast og bliver siddende uanset hvilke udfordringer du møder på vejen. Det er ekstremt vigtigt at håndtaget ikke føles som det vi vil kalde et gashåndtag. Så mister du kontrollen og kan vælte. Derfor anbefaler vi også at du bruger lock-on greb, som altid sidder sikkert på styret. Du kan læse mere om lock-on greb længere nede.

SIKKERT OG KOMFORTABELT GREB

En anden ting, som du skal være opmærksom på er at håndtaget eller grebet passer til din hånd. Det giver et et bedre og mere komfortabelt greb omkring styret. Et godt håndtag skal ligge behageligt i hånden. Vi fører et bredt udvalg af håndtag og greb i forskellige tykkelser, størrelser og med forskellige mønstre på håndtaget. Derved kan du finde lige præcis den kombination, som du har brug for til din MTB kørsel

LOCK-ON HÅNDTAG

Som nævnt tidligere, så anbefaler vi hos Blacksnow, at du bruger Lock-on greb til dit styr. Et lock-on håndtag betyder at håndtaget bliver skruet fast til styret, i stedet for at blive presset på. Fordelene ved at låse håndtaget fast er mange, men primært, så betyder det at du altid er sikker på at håndtaget sidder fast og sikkert på styret. Selv i ekstremt våde og plørede forhold. Med et lock-on greb er du godt sikret mod at få dig et "gashåndtag".

odi-grips

TYKKELSEN PÅ HÅNDTAGET

Hvilken tykkelse du skal vælge på håndtaget afhænger af din hånds størrelse. Har du en mindre hånd, skal du vælge et tyndere håndtag, mens du, hvis du har en større hånd, skal vælge et tykkere håndtag. Du kan vælge at køre med et tykkere håndtag, end din håndstørrelse egentlig er beregnet til, for at en højere komfort. Et godt håndtag betyder at du kan undgå at bruge MTB-handsker med silikone, som kan mindske den præcise føling med cyklen.

MØNSTER PÅ HÅNDTAGET

Mønsteret på håndtaget kan være designet på flere forskellige måder. Den ene måde er at mønsteret er inkorporeret i selve håndtaget, hvilket gør at håndtaget samlet set vil være tyndere. Ellers så kan mønsteret ligge udenpå selve håndtaget, hvilket gør at du får et tykkere håndtag. Mønsteret kan også kun være halvvejs rundt på håndtaget, hvilket igen giver dig et tyndere håndtag, samtidigt med at du får alle fordelene ved at mønsteret sidder ved fingerspidserne og giver dig mest mulig kontrol over mountainbike cyklen.

SÅDAN MONTERER DU ODI LOCK-ON HÅNDTAG

Vi har også lavet en guide til, hvordan du monterer dit ODI MTB håndtag. Mads viser dig en komplet montering af ODI Grips på din MTB, så der ikke er noget at være i tvivl om. Det er, hvis vi selv skal sige det, en perfekt monteringsguide.