MTB Solbriller

Filter

Pris

VISER 1 - 5 AF 5 PRODUKTER

MTB SOLBRILLER

Langt de fleste som kører mountainbike bruger også solbriller. Til downhill og enduro vil man nogen gange se at folk kører med MTB goggles for ekstra beskyttelse til ansigtet og mod mudder, sand og småsten. Til de fleste dage, især i de danske skove anbefaler vi helt bestemt at bruge MTB solbriller. Derfor har vi et udvalg af sportssolbriller, som er udvikling til cykling, MTB og løb.

Herunder vil vi forsøge at guide dig til at vælge de bedste solbriller til mountainbike, som kan hjælpe dig til køre hurtigere, mere behageligt og længere. Vi vil gennemgå, hvilke elementer du skal være opmærksom på i forbindelse med køb af solbriller. Her vil vi komme ind på linse, frame, fit og meget mere. Når du har læst denne guide, skulle du helst ikke være i tvivl omkring MTB solbriller. Hvis du alligevel er i tvivl om noget eller har et spørgsmål, skal du ikke tøve med at skrive til vores kundeservice på mail@blacksnow.dk.

Obs. MTB solbriller beskytter ikke bare mod solens stråler, de beskytter også dine øjne mod mudder, sand eller lignende som sprøjter op i ansigtet fra forhjulet eller dine kammeraters baghjul. BTW. du kan undgå det værste spray fra forhjulet med en MTB skærm.

Brug sportssolbriller

Først og fremmest vil vi gerne slå fast at du bør bruge sportssolbriller til mountainbike. Der er ingen fordele ved at bruge et par almindelige solbriller, og det kan være farligere, da solbriller til hverdagsbrug ikke har nogle af de vigtige features fra MTB solbriller. Her tænker vi især på at linsen ikke er stødsikker og at framen sidder mere løst på ansigtet. Dermed risikerer du at linsen kan gå i stykker, hvis du vælter og at brillerne hopper og danser på dit ansigt mens du kører.

mtb-solbriller

Fit og størrelse

Det er vigtigt at solbrillerne sidder sikkert på ansigtet. Det sikre fit bør dog ikke gå udover komforten, og det behøver det heller ikke. Vi har udvalgt MTB solbriller, som er skabt til sport. Derved er de lavet til at sidde sikkert og komfortabelt på ansigtet uanset, hvor teknisk terrænet bliver. Til MTB, hvor du altid har hjelm på kan det være en fordel at finde et par solbriller med smallere "arme" (den del af solbrillen, som går bag ørerne), da det giver et bedre fit med hjelmen. Samtidigt skal du overveje, hvor store brillerne skal være. Længere nede i guiden vil vi komme ind på framen, og lidt mere om størrelsen, men kort sagt hvis du vælger en frame med åben bund, så behøver du ikke en lige så stor brille, mens hvis du vælger en solbrille med full frame kan du med fordel vælge en større brille. Det vigtigste er at du ikke føler at dit udsyn bliver begrænset i MTB solbrillerne. Et stort og ubegrænset synsfelt giver dig de bedste muligheder for at se og reagere på udfordringer på sporet.

LINSE

Herunder vil vi forsøge at gennemgå mere om de features, som du finder i linserne.

  • Udskiftelig linse

Alle vores MTB solbriller kommer med en udskiftelig linse. Hvor hurtigt det er at skifte linse og hvor nemt det er, afhænger af modellen, men ved de fleste solbriller er det ganske simpelt at skifte linsen. Der er mange fordele ved at kunne skifte linsen, da du så får mulighed for at skifte mellem linser til forskelligt slags vejr. F.eks. vil du kunne bruge en mørkere linse på dage med solskin, mens du til tidlige morgenstunder kan bruge en lys eller gennemsigtig linse.

  • Stødsikker linse

En rigtig vigtig funktion for MTB solbriller er at beskytte dine øjne. Også når du falder. Derfor skal du bruge et par briller med en stødsikker linse, som ikke går i stykker hvis du styrter. Stødsikre linser vil aldrig gå i splinter og risikere at ramme dine øjne. Det værste der kan ske er at du får et ordentligt hak i lisen og bliver nødt til at skifte linsen ud, men dine øjne vil altid være sikre.

  • UV beskyttelse

100% UV beskyttelse er et must. Alle vores solbriller giver 100% UV-beskyttelse og det er tilfældet for alle kvalitetssolbriller til sport. Dermed beskytter linserne mod de skadelige UV-stråler og passer godt på dine øjne.

  • Fotokromatisk linse

Fotokromatiske linser kan være en fordel, hvis du tager på længere mountainbike ture, hvor vejret kan skifte fra stærkt lys til gråt og flade forhold. Det kan også være en fordel, hvis du kører på forskellige tidspunkter, hvor lyset kan være varierende og du foretrækker at køre med de samme solbriller og samme linser. Fotokromatiske linser er virkeligt smarte og gør det nemt, ved at du altid kan vælge de samme solbriller uden at skulle tænke over, hvordan lyset er, men fotokromatiske linser koster også ekstra.

Bonus: Hvis du vil læse mere om teknologien bag de enkelte linser, kan du læse vores fulde guides:

FRAME

MTB solbriller kommer med forskellige typer frames. Som vi kort berørte tidligere kan du køre med en mindre linse, hvis du vælger en åben frame, som betyder at der ikke er nogen kant på undersiden af solbrillen. Det gør dog også at solbrillerne og linsen er lidt mere udsat over slag, stød og at blive ødelagt. Hvis du derimod vælger en full frame, skal du typisk vælge en lidt større brille for at få samme udsynsfelt, men samtidigt får du en lidt mere effektiv beskyttelse af af øjne og ansigt. Det er et personligt valg, hvad du foretrækker og afhænger typisk af hvilken type MTB solbrille, som sidder mest behageligt på dit ansigt.

mtb-full-frame-solbrille

HVILKEN LINSE ELLER BRILLE ER DEN BEDSTE TIL DIG?

Der er nogle ting, som er værd at overveje når du skal vælge MTB solbrille og når du skal vælge en passende linse. Til de danske skove og danske MTB spor anbefaler vi typisk en mere allround type linse, som fungerer godt i et bredt spektre af lysforhold. De helt mørke linser kan hurtigt blive for mørk til skoven, mens helt klare linser ikke giver den nødvendige beskyttelse mod områder med skarpt sollys.

  • Hvornår på dagen cykler du?

Hvis du primært cykler om morgenen, hvor lyset ikke er så skarpt, er det ikke nødvendigt med en virkeligt mørk linse. Hvis du derimod cykler mere om eftermiddagen kan det være en fordel at vælge en mørkere linse, da lyset oftere vil være skarpere på den tid af døgnet. Vælger du en model med fotokromatisk linse er det naturligvis ikke noget du behøver at spekulere på. 

  • Hvor cykler du?

Der kan også være forskelle på, hvor man kører. I Danmark er størstedelen af sporene placeret inde i skoven, hvor lyset skifter hele tiden. Her er det godt med en allround linse. Der er dog også områder, hvor sporet ligger i åbent terræn, eller hvis du tager til alperne eller de skandinaviske fjelde, hvor der er højalpine spor. I det tilfælde kan det være fornuftigt at vælge en mørkere linse, som giver bedre udsyn i skarpere sol.

  • Bruger du brillen til anden sport

Det kan være værd at overveje, hvilken type frame du skal bruge, hvis du også dyrker anden sport, hvor du ofte bruger solbriller. Det kan være løb, triathlon, beachvolleyball eller lignende. De fleste MTB solbriller vil også fungere glimrende til andre sportsgrene, men der kan være noget design eller lign. som måske ikke helt spiller i andre sportsgrene.

MTB SOLBRILLER MED STYRKE

Bruger du almindeligvis briller med styrke, vil det også være en stor fordel for dig at finde et par MTB solbriller med styrke. Hos Blacksnow er det desværre ikke noget vi kan tilbyde at hjælpe med. Hvis din lokale optiker også tilbyder sportsbriller, vil du helt sikkert kunne finde en brille som matcher dit MTB outfit. Vi ved at Oakley findes i et bredt udvalg af optikere og har muligheden for at indsætte linser med styrke.

Det kan måske godt virke som en jungle at vælge MTB solbriller, men det er ikke så forvirrende. Vi har udvalgt et spektre af sportssolbriller, som passer til MTB og giver dine øjne en sikker beskyttelse. Du kan roligt vælge enhver af vores modeller. Hvis du alligevel skulle have et spørgsmål til vores udvalg af MTB solbriller, skal du ikke tøve med at kontakte os på mail@blacksnow.dk.