Rygskjold

grunge

Rygskjold fra Marker og POC

Køb af rygskjold

Når du køber et nyt rygskjold, skal du altid være opmærksom på størrelsen. Et rygskjold må hverken være for stort eller for lille. I begge tilfælde vil rygskjoldet være irriterende at have på, og især ved et for lille rygskjold beskytter det ikke længere tilstrækkeligt. 

Vi anbefaler rygskjold til ski, snowboard og MTB

Et rygskjold er et effektivt værn mod slag og værre skader på ryggen. Vi, på Blacksnow, kører alle med rygskjold og kan kun anbefale at du, for din egen skyld, gør det samme.

sweet-protection-rygskjold

Rygskjold fra POC, Sweet og Marker

POC Rygskjold

Sweet Protection Rygskjold

Marker Rygskjold

Teknologien bag

Der findes basalt to slags rygskjold. Den traditionelle slags, som er hårde plader, der er lagt i et system, som en bænkebiders skjold. Og så findes der den moderne slags, som er en Visco elastisk plads. Dette betyder at pladen er formelig og ligger sig ergonomisk til ryggen. Ved et evt. styrt optager den beskyttende plade slaget og bliver stenhård. Hvorefter den naturligvis bliver formelig igen. Vi anbefaler primært at bruge rygskjold af den sidste type.

Det gør vi af to årsager:

1. Sikkerhed

Rygskjold med den mere avancerede teknologi giver en større sikkerhed. Alle rygskjold med viscoelastisk teknologi er type-2 godkendt, hvilket er den højeste sikkerhedsgodkendelse, som et rygskjold kan få. 

2. Komfort

De bløde rygskjold tilpasser sig din ryg og dens originale form, hvorfor det vil sidde mere komfortabelt når du kører på ski eller snowboard, eller bare sidder i liften. Der er ingen som gider at køre med et rygskjold der sidder dårligt og lige netop derfor komforten så vigtig. Uanset, hvilken sikkerhed et rygskjold kommer med beskytter det udelukkende så længe du har det på.

Minimér din skadesrisiko på MTB med disse 18 tips

Sikkerhedscertificering

Til mountainbike, ski og snowboard benytter man samme sikkerhedscertificering som også bruges til motorcykler. Sikkerhedscertificeringen til motorcykler er EN 1621-0 og den har været gældende siden juni 2014. Testen fungerer ved at den måler stødenergien, som når kroppen igennem beskyttelsen. Desto lavere energiniveau, desto bedre beskyttelse.

Sikkerhedscertificeringen differentierer mellem to niveauer af beskyttelse:

Level 1: Over 5 stød eller slag mod beskyttelsen må den gennemsnitlige værdi ikke være mere end 18kN og ingen enkelte stød må overstige 24kN.

Level 2: Energien som rammer kroppen må i snit ikke overstige 9kN og ingen enkelte stød må overstige 24kN.

Her fremgår det tydeligt at level 2 er det sikreste rygskjold. Derfor bør du altid kigge efter et rygskjold til ski, snowboard eller mountainbike, som har sikkerhedscertificeringen EN 1621-2.

Stort udvalg af hjelme til ski og snowboard her

    Rygskjold og pasform

    Dit rygskjold skal sidde tæt uden at stramme for meget. Nye rygskjold er super behagelige og det føles ikke som om du kører med noget beskyttelse. Rygskjold kan fitte på to måder. Enten sidder rygskjoldet i en vest og ellers sidder det med nogle stropper henover skulderen. Begge typer er produceret i et ergonomisk design og sidder komfortabelt på kroppen.

    Rygskjold som vest eller straps?

    Vores rygskjold kommer primært i to designs. Den ene type sidder med straps henover skulderen er mere minimalistisk. Den anden type rygskjold ligger i en vest og sidder tæt til hele overkroppen. De fleste af vores kunder foretrækker at bruge en vest, da de føler at den sidder mere komfortabelt og sikkert på kroppen. Vesten gør også at du får et ekstra isolerende lag, hvilket kan være en fordel på de koldere dage. 

    Bonus: Det er super nemt at vaske vesten, hvis den mod forventning skulle komme til at lugte. Alt du skal gøre er at du skal tage selve rygskjoldet ud af vesten og derefter smide vesten i vaskemaskinen og følge vaskeanvisningerne.

    Stort udvalg af MTB hjelme til alle typer mountainbike

    Hvad er rygskjold lavet af?

    Materialer i bløde rygskjold

    Bløde rygskjold er lavet ud af meget lette og utroligt fleksible materialer. Det gør at denne type rygskjold kan kombinere et højt niveau af beskyttelse (Level 2 sikkerhedscertificering) med masser af bevægelsesfrihed og materialets evne til ergonomisk at tilpasse sig din kropsform.

    Vores anbefaling: Vi anbefaler "bløde rygskjold" til ski, snowboard og MTB.

    Bløde rygskjold og anden blød beskyttelse, som albuebeskyttere og knæbeskyttere, er lavet i polymer skum som f.eks. polyurethane (PU), ethylene vinyl acetate (EVA) eller lignende (Hvert brand har deres individuelle navn for deres teknologi). De bliver lagt i lag for at kunne holde vægten i bund. Skummaterialer øger rygskjoldet fleksibilitet og tilpasser sig din krop fordi du afgiver varme fra kroppen, hvilket gør at materialet tilpasser sig. Når du tager rygskjoldet af vil det vende tilbage til sin originale form.

    Når du styrter sker der er en sammenlignelig proces, bare med omvendt fortegn. Ved et stød eller slag vil skummaterialerne ændre sin struktur og derved absorbere slaget. Efter et stykke tid vender materialet tilbage til sin originale form.

    Materialer i hårde rygskjold

    Rygskjold med hårde materialer og en hård skal er lavet i hårde og mindre elastiske plastiktyper som polypropylene (PP) eller polycarbonate (PC). Disse materialer vil ikke absorbere lige så meget energi eller dæmpe stødet lige så effektivt som bløde rygskjold. Fordelen ved hårdere typer plastik er at de er meget hårde at penetrere, hvilket gør at de beskytter effektivt mod spidse og skarpe objekter som sten, klippe eller rødder. Overordnet set er hårde rygskjold tungere end bløde rygskjold.

    Hårde rygskjold, eller knæ- og albuebeskyttere bliver typisk brugt af downhill mountainbikere, som kører med høj fart og høj risiko. I beskyttelse til denne type mountainbike kombineres de hårde plasttyper med et tykkere skumlag på indersiden. Således får man en beskyttelse, som er effektivt stødreducerende og sikret mod skarpe objekter. Det gør dog også at rygskjoldet, eller anden beskyttelse, er tungere og at der er mindre bevægelsesfrihed.

    Find alt indenfor downhill beskyttelse her

    Vasker du dit rygskjold?

    Det kan næsten ikke undgås, at du sveder i dit rygskjold. Eller lad os sige det på en anden måde. Hvis ikke du sveder i dit rygskjold, så gør du noget forkert. Hvadenten du kører på ski, snowboard eller mountainbike. Du bør vaske dit rygskjold med jævne mellemrum. Nogle producenter anbefaler at du fjerner selve beskyttelsespladen inden du vasker rygskjoldet. Andre kan vaskes i hånden eller i maskinen ved lav temperatur. For ikke at ødelægge dit rygskjold, er det vigtigste at du følger producentens anvisninger.

    Husk også træningen

    Et rygskjold vil unægteligt mindske din risiko for en rygskade. Du kan dog også gøre en masse for at minimere din risiko for rygskader, hvadenten du kaster dig ud i ski, snowboard eller mountainbike. I vores optik er en af de bedste metoder til risikominimering forberedende træning. Ved at styrke din krop gennem konditions- og styrketræning kan du effektivt minimere din risiko for at styrte, og for at blive skadet, hvis du alligevel styrter.

    Træningstip: Dybdegående guide til skitræning

    P.S. Træningsprogrammet kan også bruges som forberedelse til MTB-sæsonen

    Hvis du har nogen spørgsmål til køb af rygskjold, skal du ikke tøve med at kontakte os på mail@blacksnow.dk. Vi svarer hurtigt og præcist, og vi ved en helvedes masse om rygskjold.

    Din kurv

    - +
    Din kurv er tom...