Gå til indhold
SUP for begyndere [Del 1 af 3]

SUP for begyndere [Del 1 af 3]

Hvad er SUP?

SUP står for Stand Up Paddle, og det er præcis det man gør. Du står op på et bræt og bruger en paddel til at “suppe” derudaf. Sporten springer ud af den Hawaiianske surfkultur og den amerikanske vestkyst. Det har taget fart over de seneste år i Danmark, og er hurtigt ved at blive en af de mere populære surf sportsgrene herhjemme.

SUP som sport

Der findes masser af konkurrencer og mesterskaber i SUP. Både internationalt og nationalt. Danmark har i mange år været stærkt repræsenteret på podierne til konkurrencerne, især i kraft af Casper Steinfath, som har vundet guld ved EM og VM hele 8 gange siden 2013. 

Tip: Vil du lære lidt mere om Casper og SUP, kan du se den spændende dokumentar "Casper mod Skagerrak" på DR3, hvor han bliver den første til at krydse Skagerrak på SUP-board.

Læs også mere om, hvordan du kan dyrke SUP som en sportsgren i den tredje del af vores artikelserie.

Læs SUP som sport [Del 3 af 3] her

SUP som motion

Stand Up Paddle er en rigtig god måde at få motion i hele kroppen på, da både involverer balance og kropsrotation. Du træner muskler og kondition samtidig, og du kan fra gang til gang selv vælge, hvor hårdt det skal være. Ligesom du kan vælge at gå en tur, eller løbe en tur, kan du også vælge, hvorvidt din tur på SUP-boardet skal være hård og udfordrende eller stille og fuld af nydelse.

SUP er i modsætningen til mange andre surf discipliner, forholdsvis let at lære. Det er helt klart en fordel at være god til at svømme. Det er ikke fordi du ofte ender i vandet, men du kan godt vælte af boardet og ryge i vandet. Så for din egen sikkerhed vil det være godt at du kan svømme og føler dig komfortabel i vand.

For hele familien

SUP er en god aktivitet for hele familien. Alle kan være med på lige fod, samtidigt er det også muligt at der kan gå sport i den, når der sprintes til målstregen med børn, søskende eller forældre. Alene kan det blive meget meditativt at tage ud på boardet og vandet. Der er sågar mange, der også dyrker yoga på deres SUP.

Som du kan se, så kan selv familiens bedste ven være med! 

GoPro SUP

Er SUP noget for dig?

Du behøver ikke at være en decideret vandhund, eller en ørn til vandsport. Også selvom du måske ikke har den store erfaring med surf, balance på vandet eller sågar er lidt nervøs ved vand, bør du alligevel ikke afskrive SUP.

Man kan nemlig starte med at tage de første par tag, eller ture, på knæene for at få følelsen af balancen, og hvordan brættet opfører sig i vandet. På den måde kan du langsomt opbygge din teknik på brættet i dit eget tempo. Dermed bliver det rigtigt meget en sport for alle. For de fleste er SUP helt klart en sommersport, hvor man nyder det gode sommervejr, og måske endda frivilligt hopper en tur i baljen. 

De rigtigt passionerede dyrker dog også SUP om vinteren, hvilket sagtens kan lade sig gøre. Det kræver dog det lidt ekstra udstyr, mere om det i næste del af vores artikelserie. 

Hvad skal du bruge til SUP?

Du skal bruge en svømmevest, en SUP paddle, en såkaldt foot leash som sidder om foden så brættet ikke smutter fra dig og selvfølgelig, et SUP bræt. Det er et basic set, som gør at du kan komme ud på vandet på sommerdagene. Begynder du også at ville tage ud og på boardet i koldere perioder, bør du også kigge på våddragt, sko og andet isolerende neopren.

Oppustelige SUPs

Et SUP bræt kan både være faste og oppustelige. Begge dele har sine fordele og ulemper. De helt specifikke gear tips, vil vi komme ind på i anden del af vores artikelserie. Det kan måske godt lyde som en stor mundfuld og udskrivning at skulle have alt det gear inden du ved om SUP er noget for dig. Heldigvis er det muligt at prøve SUP inden ved at leje sig til udstyr - og der findes masser af muligheder for at tage SUP-kurser, således at du kan lære den rigtige teknik, få en føling for vandet og mærke om det er en sport for dig. Hvem ved, måske bliver du helt bidt af det?

SUP kurser

Lyder det som noget for dig? Så synes vi bare at du skal hoppe ud på boardet og prøve at SUP. Vi har været fanget af den lige dele afslappende og udfordrende boardsport i mange år efterhånden. 

Hvis du gerne vil læse mere om gear og udstyr til SUP, skal du læse den næste del af vores artikelserie "Hvad skal du bruge til SUP?", som handler om boards, paddles og påklædning. Følg linket herunder og lær alt om udstyret til SUP.

Læs Hvad skal du bruge til SUP? [Del 2 af 3] her

Forrige artikel Hvad skal du bruge til SUP? [Del 2 af 3]
Næste artikel Komplet guide til GoPro HERO7 - Alt om verdens bedste actionkamera

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

* Påkrævede felter