Gå til indhold
Norges 5 bedste singletracks til MTB

Norges 5 bedste singletracks til MTB

De fleste af os rejser typisk sydpå, for at finde mere udfordrende singletracks og længere stejle nedfarter. Men vidste du at der også i Norge er et væld af fede singletracks, som også giver dig spændende og tekniske nedfarter. Redaktøren for det norske MTB magasin Terrengsykkel har samlet sine fem favoritter til listen Norges fem bedste singletracks til MTB.

Vi håber at listen kan fungere som inspiration til dig for din kommende MTB tur udenfor landets grænser!

Stort udvalg af MTB hjelme til singletrack

NORGES 5 BEDSTE MTB SINGLETRACKS

Det er en uspecificeret liste, da det er alt for svært at nummere de fede singletracks i forhold til hinanden.

SOGNDAL

Næsten helt inderst i Sognefjorden finder du små byer og landsbysamfund blandt de høje fjelde, som er bedst kendt for sine fantastiske skitouring muligheder. Men indenfor de sidste år, har områdets mange ski entusiaster fået øjnene op for cykling og taget sporten “topptursykling” til sig.

Køb rygskjold til MTB her

Der findes mange flotte toppture i området, alt indenfor kort køreafstand. Store fjeld som storhaugen og Molden er bestemt værd at tjekke ud.

ELVERUM

Hvis du er lidt mindre erfaren, primært interesseret i spændende naturoplevelser eller er du skarp på singletracks, men gerne vil prøve noget andet end stejle bakker, så skal du prøve kræfter med Elverum.

Elverum har med sine dybe skove, lige præcis det. Her kan du køre rundt i timevis, på næsten helt flade, og teknisk lette, singletracks. Men vi anbefaler at tjekke kortet ud på forhånd og have både GPS og kort med. I tæt skov er det nemt at cykle forkert, og det kan vare længe inden du får retningssansen tilbage.

mtb-sweet-protection

Vi anbefaler også at tjekke området ud omkring Vindheia, lidt udenfor centrum, hvor lokaler cyklister har bygget flere underholdende elementer.

SKEIKAMPEN

Skeikampen i Gausdal var destination for de første udgaver af Utflykt Sykkelfestival, og har sidenhen fastholdt sin status som mekka for cyklister, som søger høje fjeldstier med fantastisk flow.

Smalle fårespor med minimalt teknisk terræn gør dette til et drømmeområde uanset om du er helt ny på cykel eller en erfaren rotte. Alle vil have det sjovt. På gode dage er udsigten helt fantastisk. På dage med dårligt vejr, anbefales det at pakke godt med MTB tøj og planlægge turen efter forholdene. Skeikampen er et glimrende sted at tage på MTB ferie med hele familien.

ØSTMARKA/OSLO

Kan du ikke overtale familien til at tage på naturferie, så kan du måske overtale dem til at tage på ferie i Oslo, og så kan du passende tage cyklen med og tjekke området Østmarka ud.

sweet-protection-mtb-norge

Området Marka byder på stor variation. Du finder blandt andet den kendte Trulsrund, hvor Norsk Organisasjon for Terrengsykling (NOTS) har arbejdet hårdt for at forbedre terrænet til mountainbiking. Stinetværket er enormt. Årets udgave at Terrengsykkelrittet gik på flere af de bedste stier i Østmarka, hvilket gør at du kan finde færdig køreplan på turens løjpekort.

NESBYEN

Nesbyen har de seneste år vokset til at blive et yndet rejsemål for de som bedst kan lide nedfarterne. Nesbyen er Norges Enduro- og Downhill mekka, så husk Fullface hjelmen. Hallingdalen ligger indenfor kort køreafstand fra Oslo, og har holdt flere store konkurrencer som Norgescup, Enduro konkurrencer og det lokale arrangement Nesbyen Trail Camp, der har vokset sig stort og populært rigtigt hurtigt.

full face hjelm mountainbike

Inspiration til denne artikel er fundet på norske Friflyt.no

Forrige artikel Hvornår skal jeg udskifte min skihjelm?

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

* Påkrævede felter