Gå til indhold
Lavinesikkerhed I: Facts og myter om laviner

Lavinesikkerhed I: Facts og myter om laviner

Introduktion

Det her er første artikel af i alt 3 artikler om sne- og lavinesikkerhed.

Som overskriften antyder, så går vi i denne artikel i kødet på facts og myter om laviner: Hvor rammer de? Hvorfor rammer de? Hvem rammer de?

I de kommende artikler, kan du så henholdsvis læse historien om, hvordan Robert (en svensk skibums i St. Anton) oplevede at blive fanget i en lavine, og sidst men ikke mindst, hvordan du kan håndtere og minimere din risiko for at blive fanget i en lavine.

Vi spørger videnskaben og eksperterne til råds for at give dig 3 dybdegående artikler, så du er ordentlig klædt på, inden du skal ud og nyde offpisten.

Først lidt facts, så myter og senere en masse viden om laviner:

Facts om laviner

  • 93% af alle lavineulykker bliver startet af offeret, eller en i offerets gruppe
  • 93% af dødsfald i lavineulykker er mænd.
  • 130 km/t - så hurtigt bevæger en lavine sig ned af bjerget. Denne fart opnås efter ca. 6 sekunder.
  • 10x hurtigere - vind kan aflejre sne 10x hurtigere end sne som falder fra himlen
  • Iltmangel - den primære dødsårsag i lavineulykker er mangel på ilt og heraf følgende bevidstløshed og kvælning
  • Lavinefare 3 - størstedelen af lavineulykker sker ved lavinefare 3
  • Mere end 90% af de dødelige lavineulykker igennem de seneste 20 år er sket i ukontrolleret terræn og rammer primært skiere og snowboardere
  • Menneskelige fejl er skyld i 83% af fatale lavineulykker
  • 21-30 årige er den aldersgruppe, som oftest dør i laviner

Okay - det var måske en lidt hård start, så lad os springe hurtigt videre til de 3 største myter vedrørende lavinesikkerhed...

3 myter om lavinesikkerhed

Der findes et hav af myter om laviner og lavinesikkerhed, og du kender uden tvivl selv et par stykker.

Her kommer de 3 myter, jeg oftest hører fra folk, når de deler “gode” råd til venner.

Myte #1

"Hvis du er begravet i en lavine, skal du spytte for at finde ud af, hvad der er op og ned, så du kan grave dig ud"

Det er fuldstændigt ligegyldigt, hvilken vej der er op og ned. Hvis du først er fanget under overfladen i en lavine, kan du ikke grave dig selv ud. Hvis man kunne grave sig ud fra en lavine, var der meget færre, som ville dø i lavineulykker. Sne i en lavine bliver øjeblikkeligt hårdt som beton.

Myte #2

"Laviner rammer uden advarsel"

Laviner rammer ikke uden advarsel. Selv når det er naturligt forekommende laviner, vil der altid være masser af tegn på at sneen er ustabil. Laviner sker på bestemte tidspunkter, på bestemte områder og af bestemte årsager. Værd at gentage, er at 93% af alle lavineulykker er startet af offeret selv, eller en i offerets gruppe.

VIDEO: Hør Nikolaj forklare de 3 myter om lavinesikkerhed...

I videoen kan du høre Nikolaj forklare om de 3 største myter omkring laviner og lavinesikkerhed...

Myte #3

"Ser du en lavine, så kom væk!"

Held og lykke. Beklager den friske tone, men en medium-størrelse lavine med tør sne flyver ned af bjerget med 60-120 km/t, så du skal være meget hurtig, hvis du regner med at kunne køre væk fra lavinen på ski eller snowboard.

Cool - nu har vi fået facts og myter på plads.

Nu er det tid til at blive rigtig nørdet og til at gå i mere specifikke detaljer med, hvad du skal vide om laviner og lavinesikkerhed.

Tid til at lære mere om laviner:

Nu skal du klædes på...

Derfor vil vi i det følgende forsøge at lære dig mere om laviner, så du:

  1. Kan undgå at blive en del af den kedelige lavineulykke-statistik
  2. Kan have det sjovere på ski og snowboard i offpisten.
  3. Kan køre mere sikkert og god puddersne

For at kunne vurdere lavinefare i det område, hvor du tænker at køre offpiste eller gå en skitour, er det nødvendigt at have en fundamental viden om laviner, og hvordan de bliver påvirket af eksterne faktorer.

Lavinesikkerhed handler i høj grad om opmærksomhed. Opmærksomhed på vejret, sneen, terrænet og ens gruppe. Men hvis du ikke ved, hvad du skal være opmærksom på, er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt en bjergside er farlig eller sikker.

I det følgende vil du lære om:

  • Hvilke typer af laviner findes der
  • I hvilke vejr- og sneforhold forekommer de
  • Hvilke bjergsider, der er farligst
  • Hvilke elementer, der påvirker lavinefare
  • Hvilken indflydelse gruppe-dynamik har på lavineulykker

Hvis du overvejer at skulle ud og lege i den dybe sne, så vil vi på det kraftigste anbefale, at du læser det igennem fra ende til anden. Det er en grundlæggende viden, som kan hjælpe dig til bedre at forstå, hvordan du håndterer lavinefare, bjergene og sneen.

Lad os starte med de forskellige lavinetyper...

Hvilke typer laviner findes der?

Den magelige læser kan med fordel springe dette afsnit over. Vi har nemlig lavet en lækker infografik, der giver dig et let og overskueligt overblik over de forskellige lavinetyper…

Laviner kan deles op i 2 kategorier

Man kan groft sagt dele laviner op i to kategorier: Laviner med tør sne og laviner med våd sne. Denne opdeling skyldes, at de bliver udløst af forskellige årsager og på forskellige tidspunkter.

For nemhedens skyld, deler vi derfor også den følgende oversigt over typer af laviner op i laviner med tør sne og laviner med våd sne.

Lad os starte med laviner med tør sne...

Laviner med tør sne

Dry slab laviner

Den helt store dræber. Denne type laviner er ansvarlig for langt størstedelen af alle lavineulykker og -dødsfald. En "slab" er når; en sammenhængende plade af sne, som glider på det underliggende snelag. Du kan forestille dig et magasin, som glider ned ad en hældende bordplade.

At blive fanget i en slab lavine er som at få trukket tæppet væk under sig. Sneen knækker under, og omkring, dig og river dig med fuld fart nedover bjergsiden!

Sne vil altid blive deponeret på bjergsiden afhængigt af vejret, og da intet vejr eller snestorme er ens, vil sne lægge sig i mange forskellige lag afhængigt af vejr. Derfor findes der mange forskellige lag i det samlede snelag. Disse lag har forskellige styrke alt efter, hvilken type vejrsystem, de er faldet med eller har oplevet mens de har ligget på bjerget.

INFO: Det kaldes en slab når der ligger et sammenhængende lag af stærkere sne over svagere sne.

Som Karl Birkeland fra "The Forest Service National Avalanche Center" siger:

“A slab is when you have something sitting on top of nothing”

Og sneen behøver ikke at være stenhård for at kunne være sammenhængende og stærk. Det vigtige er, at sneen er relativt stærkere end sneen nedenunder. Der findes mange forskellige typer svage lag. En videnskab i sig selv, som du kan læse mere om i Lavinesikkerhed III.

Loose snow laviner

Kaldes også point releases, da det er laviner af løs sne på overfladen, som starter fra et punkt. Som de bevæger sig ned ad bjergsiden bliver de bredere og større, da de river mere sne med sig ned. Lavinestien vil derfor komme til at se kegleformet ud.

Mere erfarne skiløbere, som bevæger sig ud på stejlere bjergsider, vil helt sikkert have oplevet denne type laviner i mindre skala. Dette kaldes også sluffs. Meget få mennesker bliver dræbt af loose snow laviner, da det er sjældent at de når en størrelse, som kan begrave skiløbere eller snowboardere. Samtidigt vil de typisk løsne sig under, og ikke over, dig hvorfor de ikke vil rive sig med ned.

Dermed ikke sagt at du kan negligere farerne fra loose snow laviner. De kan hurtigt blive stærke nok til at trække skiene eller snowboardet væk under dig, og skubbe dig nedover bjergsiden. Heri liggen faren. Du kan blive skubbet ud over klipper, ned i en gletscherspalte eller ned i en dyb terræn-fælde.

Islaviner

Islaviner bliver typisk udløst af naturlige årsager, og sker når store blokke af is vælter af isfald fra gletschere. Forestil dig Khumbu Icefall på Mt. Everest. Det er en type laviner, som er svære at forudsige og den bedste måde at minimere, eller fjerne, din risiko for islaviner er ved helt at undlade at bevæge dig rundt i store isfald. Lavinen startes ved at et stort stykke is vælter ned i sneen og dermed starter en lavine, som kan løbe rigtigt langt.

Hvis du absolut skal igennem et isfald, er at det bedste at gøre det hurtigt og helst om natten, hvor temperaturen er lavest. Men islaviner sker tilfældigt og kan ske både dag og nat. De har dog en tendens til primært at ske om dagen, hvor det er varmere.

Cornice fall laviner

Cornice er lidt som en smuk, men farlig, kvinde. De er utroligt tiltrækkende, men det er bedst at holde ekstra afstand for ikke at blive fanget i deres net. Og de har en tendens til fange dig, før du venter det.

Cornices bliver skabt når sne bliver transporteret fra vindsiden af en hindring, ofte en bjergkam over til læ-siden af hindringen. Så samler sneen sig i en elegant og udhængende form. På samme måde som islaviner, så startes cornice fall laviner af at et stort stykke sammenhængende sne falder ned på bjergsiden nedenunder. Vægten og styrken fra den samlede blok sne starter herefter en lavine.

Det er ikke en type lavine, som dræber særligt mange mennesker, men når det sker er det næsten altid selvforskyldt. Personerne, som har udløst cornice fall laviner, har typisk bevæget sig for tæt på kanten og fået cornice'en til at knække.

TIP: Bevæg dig altid med ekstra sikkerhedsmargin tæt på cornices. Desto større cornice, desto større margin. De knækker ofte længere tilbage end man regner med.

Laviner med våd sne

Vådlaviner

Ligesom laviner med tør sne, så kan vådlaviner også optræde som slabs og sluffs. Laviner med våd sne hænder oftest når snelaget bliver opvarmet; af sol, høje temperaturer eller bliver ramt af regn. I alle tilfælde vil der løbe vand igennem snelaget og svække sneen, hvilket gør at risikoen for laviner øges.

Vådlaviner bevæger sig som regel langsommere end laviner med tør sne. De glider ned ad bjerget med ca. 15-30 km/t. I stedet for en støvsky, som flyver lynhurtigt ned over bjerget, er vådlaviner mere som tonstunge lastbiler, der triller ned og med sin vægt ødelægger alt på sin vej.

Sandsynligvis fordi at der ikke er lige så mange skiere og snowboardere ude i terrænet, når risikoen for vådlaviner er høj, er der ikke mange dødsfald forbundet med vådlaviner.

Glide laviner

En speciel type vådlaviner, er Glide laviner, de sker når hele snelaget (og her menes hele sæsonens snelag) langsomt glider, på den underliggende jord, som en samlet enhed. Det er en langsom process, som kan tage dage eller uger. En gang i mellem løsner de sig fuldstændigt og bliver til en ødelæggende glide lavine. De er svære at forudsige.

For skiere og snowboardere er det ikke nødvendigvis farligt at køre omkring "glide cracks", men samtidigt er det heller ikke anbefalelsesværdigt. De er samtidigt svære at kontrollere for lavinekommisionerne i skiområder, hvilket kan føre til langvarige lukninger af pister, da man aldrig ved, hvornår glide lavinen vil gå.

Slush laviner

Slush laviner sker ofte i kombination med et mudderskred.

Da de har meget lidt indflydelse på de fleste almindelige skiere og snowboarderes sikkerhed, fordi de at de primært sker på meget nordlige breddegrader, hvor sneen ligger på en overflade af permafrost, vil jeg ikke gå dybt ind i denne type laviner.

Modsat andre laviner kan de ske på flade områder, typisk på områder, som ikke er stejlere end 5-20 grader...

INFOGRAFIK: Hvilke typer laviner findes der?

Inforgrafik: Man kan groft sagt dele laviner op i to kategorier: Laviner med tør sne og laviner med våd sne

Er der områder, som er hårdere ramt af laviner end andre?

Hvor rammer lavinerne?

Uanset om du befinder dig i Nordamerika eller i Europa, så sker størstedelen af lavineulykker på bjergsider som vender i retning N-NØ. På den sydlige halvkugle vil det være omvendt, og alt det følgende vil også skulle spejlvendes.

Den primære årsag til dette er, at bjergsider med dette aspekt (i hvilken retning bjergsiden vender red.) som udgangspunkt får mindre sol og dermed mindre varme. Det betyder at sneen og snelaget er koldere på nord-nordøst sider end på de bjergsider, som vender i de øvrige retninger. Kolde bjergsider udvikler et markant anderledes snelag end de varmere syd- og vestvendte bjergsider. Koldere sne har en tendens til at udvikle mere vedholdende svage lag, som facets og surface hoar (Læs mere om disse i de 10 faremønstre indenfor lavinesikkerhed).

 Laviner rammer oftest på bjergets nord-nordøstlige side

Den sekundære årsag til at disse bjergsider har flere lavineuheld er, at det af samme årsager, ofte er de bjergsider, som har den bedste og koldeste sne. Og det tiltrækker puddersultne skiere og snowboardere.

Hvilke faktorer bestemmer, hvor laviner går?

I det følgende vil vi beskrive, hvilke faktorer og betingelser, som har indflydelse på, hvor og hvornår laviner går. Det vil både omhandle fysiske betingelser, som vind og vejr, samt menneskelige og gruppe-dynamiske faktorer. At kende, hvilke faktorer og betingelser, som skal være tilstede for at en lavine går, er grundlæggende for at forstå lavinefare. Og husk på at laviner ikke går uden advarsel. Der vil altid være blinkende advarselslamper inden en lavine rammer.

Vind

Orienteringen og aspektet af en bjergside i henhold til vinden er en af de primære faktorer i opbygningen af laviner. Vind flytter og ændrer sneen fra vindsiden over terræn features som f.eks. bjergkamme til læsiden. Det betyder ikke bare at vinden lynhurtigt kan loade en bjergside og markant øge risikoen for en lavine på den givne bjergside. Vind kan også skabe lokale dybe og svage slabs, som er følsomme triggers for udløsning af laviner.

OBS: Mange lavineulykker sker fordi man ikke er opmærksom på vindpåvirkningen eller fordi man har undervurderet den.

Sol

Solskin påvirker sneens temperatur, hvilket påvirker snelagenes styrke. Typisk vil varmere temperaturer og solpåvirkning være fremmende for sammenhængskraften mellem de individuelle lag i snelaget, når det sker i et roligt tempo, hvor sneen kan nå at tilpasse sig. Skyggesider forbliver koldere, hvilket modarbejder mulighed for at de forskellige lag bliver styrket.

I foråret når temperaturen er højere og solen stærkere, vil risikoen for laviner blive højere på solsider, fordi at snelagene svækkes pga. den hurtige opvarmning og smeltning af sneen.

Temperatur

Fordi at sne er velinsulerende vil små temperaturændringer ikke have stor effekt på snelaget og dets stabilitet. Temperaturændringerne som varer i mange timer og dage har derimod evnen til at stabilisere eller destabilisere snelaget og kan være medvirkende til lavineulykker. Især kombineret med de andre faktorer i dette afsnit.

Hurtige temperaturstigninger er dog en anden sag.

Når der sker en hurtig temperaturstigning vil sneen ikke have tilstrækkeligt tid til at tilpasse sig de ændrede temperaturforhold og der vil skabes en stor temperaturforskel inde i snelaget. Hvilket er destabiliserende for snelaget (Jones Snowboards. Five Red Flags)

Tommelfingerregel: Et godt mantra og tommelfingerregel at huske på er, at sne ikke kan lide hurtige ændringer. Hvadenten det er en hurtig tilføjelse af vægt (menneskelig påvirkning eller stort snefald) eller en hurtig stigning i temperatur.

Snefald

De første 24 timer efter seneste signifikante snefald er den mest kritiske tid ift. lavinefare. Alle snefald påvirker snelaget ved at der kommer ekstra stress på den eksisterende overflade. Den ekstra vægt fra fra nyt snefald alene kan udløse naturlige laviner, men vil typisk ligge og være følsomt overfor eksterne udløsere, som f.eks. skiere eller snowboardere.

Mængder: Snefald på over 30 cm skaber meget farlige situationer og kan producere laviner, der kan skabe store ødelæggelser. 15-30 cm sne er nok til at skabe laviner, som er farlige for mennesker.

Stejlhed

Laviner kan ramme på alle bjergsider, som har en stejlhed på mellem 30 og 50 grader. Hvis det er fladere, er der ikke nok hældning til at laviner kan gå, hvis det er stejlere, så vil sneen glide ned ad sig selv, når der er faldet tilstrækkeligt sne.

Sweet spottet for laviner er 35-45 grader. Det er problematisk, fordi det også er i dette interval at offpiste er sjovest. På bjergsider omkring 30 grader er det kun lige stejlt nok til at man kan komme ind i et godt flow. Bjergsider med 50 grader, eller mere, er så stejle at, kun de bedste skiere eller snowboardere kan, og vil, køre dem.

Intervallet derimellem er derimod helt perfekt. Det er tilpas stejlt til at man kan opnå et godt flow, lave forskellige typer sving og have det rigtigt sjovt. Desværre er det også dette interval, hvor der oftest vil gå laviner og hvor de kan nå farlige størrelser.

Mennesker

Den vigtigste årsag til lavineulykker, som involverer mennesker, er os selv.

Derfor er det nu tid til at give artiklen din fulde opmærksomhed. I en undersøgelse af 41 fatale lavineulykker fra 1990-1999, fandt forskere ud af menneskelige fejl var den primære årsag til 34 af ulykkerne. Det er 83% af de fatale lavineulykker.

Ovenstående undersøgelse konkluderer også, at menneskelige fejl er den primære årsag til lavineulykker. Og problemet er ikke manglen på information omkring sne, vejr og vind ift. lavinesikkerhed. Nej, det er hvordan denne viden bliver brugt.

Det betyder dog også, at hvis du, sammen med din gruppe, kan minimere eller fjerne de menneskelige fejl, vil I markant kunne sænke jeres risiko for at blive fanget i en lavine.

I det følgende afsnit gennemgår vi de heuristiske fælder.

Hvad er heuristiske fælder?

Det er et rigtig godt spørgsmål, og det er ekstremt vigtigt, da de har en bevist indflydelse på lavineulykker. Første skridt mod at undgå de heuristiske fælder er at være bevidst om dem.

Læs med her...

The Human Factor

"Heuristic traps" (på dansk: Heuristiske fælder). Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt i forhold til din sikkerhed, når du kører offpist?

Hvad er det?

De heuristiske fælder er baseret på de heuristiske regler. Heuristiske regler er baseret på din erfaring og ikke nødvendigvis rationelt begrundede. De seks heuristiske regler bruges ofte i vores daglige liv. Det er familiarity, consistency, acceptance, the expert halo, social facilitation and scarcity.

Og hvad har det så med laviner at gøre, spørger du nok.

Det kommer vi til nu...

Fordi vi bruger disse regler utroligt ofte, og de generelt fungerer rigtigt godt i vores daglige liv, er vi i det store hele ikke er klar over, at vi bruger dem. Selv når vi skal tage kritiske beslutninger. Som f.eks. i lavine-terræn. Derfor kalder vi dem i det næste afsnit ikke for "regler", men for "fælder".

De bliver kaldt fælder, fordi at reglerne er medvirkende til at vi som offpiste skiere eller snowboardere ikke tager rationelle beslutninger baseret på vores observationer af sne, vejr og terræn.

Heuristiske fælder

1) Familiarity (Fortrolighed):

Den heuristiske regel om fortrolighed henviser til, at man har tendens til at tage samme beslutning, som sidste gang man var i nogenlunde samme situation. I lavinesikkerhedssammenhæng betyder det, at skiere og snowboardere har tendens til at tage højere risiko i fortroligt terræn. Terræn som man har et indgående kendskab til.

Dette er især tydeligt i grupper med et højt niveau og høj viden indenfor lavinesikkerhed. Et stort antal af lavineulykkerne sker i fortroligt terræn. Hvilket skyldes, at man i fortroligt terræn har en tendens til at undervurdere lavinefaren.

2) Consistency (Vedholdenhed):

Når man først har taget en beslutning omkring en plan eller lign. så er alle de efterfølgende beslutninger nemmere. Det er den heuristiske regel om vedholdenhed. Det betyder også, at man ikke behøver at gennemgå alle informationer igen, men bare formoder, at ens indledende antagelser var korrekte. Vedholdenhed vil ofte være en hjælp for at nå et mål, men bliver et problem når vedholdenheden overstiger kritisk ny information omkring lavinefaren.

Der er en signifikant større forskel i risikovilligheden blandt grupper med høj grad af vedholdenhed sammenlignet med grupper med lav grad af vedholdenhed.

3) Acceptance (Accept):

Accept handler om vores tendens til at gøre visse ting på baggrund af, hvad vi forestiller os andre vil respektere eller kunne lide. Det er noget som følger os fra en ung alder, og det er derfor ikke overraskende at det også er en af de heuristiske fælder indenfor lavinesikkerhed. Størstedelen af dem, som dør i lavineulykker er mænd.

Derfor giver det også mening at undersøge gender-acceptance (køns-accept), hvilket handler om, hvordan vi opfører os, når det modsatte køn er tilstede.

Flere studier uden for lavineforskningen har vist, at mænd vil være mere konkurrerende, aggressive og risikovillige, når der er kvinder tilstede.

I lavineforskningen viser det sig, at det især er blandt grupper med en lav viden omkring lavinesikkerhed, at der tages øget risiko, når der er kvinder i gruppen.

4) The expert halo (Ekspertviden):

Handler om tillid til en given leder. Hvadenten vedkommende er en reel ekspert eller om resten af gruppen tillægger lederen ekspertviden, som vedkommende ikke nødvendigvis er i besiddelse af. Mange grupper i lavineterræn vil have en leder, som ender med at tage de kritiske beslutninger for gruppen. Det behøver ikke nødvendigvis være den mest vidende. Vedkommende kan også være blevet leder fordi han/hun er den ældste, den bedste skier eller den mest højtråbende.

Undersøgelser viser, at grupper med lav viden omkring lavinesikkerhed tager højere risici, i de grupper, hvor der er en leder sammenlignet med de grupper, hvor beslutningerne blevet taget i konsensus.

Samtidigt viser det sig at forskellen mellem risikovilligheden også var afhængig af gruppestørrelsen. Det vil sige at en leder ledte sin gruppe ud i mere risiko, desto flere personer der var i gruppen. Især blev det tydeligt ved gruppestørrelser på 4 personer eller derover. Flere hoveder er bedre end ét, og især grupper med et lavere niveau af lavinetræning kan drage nytte af at tage beslutninger i fællesskab.

5) Social Facilitation (Social facilitering):

Social facilitering handler om, hvordan ens opfattelse af egne evner påvirker ens beslutninger. Med andre ord, så betyder det, at personer eller grupper, som har en stor tro på egne evner, vil tage højere risici, når der er andre tilstede. Mens personer eller grupper med lav tro på egne evner vil tage mindre risici i samme situation.

Undersøgelser viser, at grupper med høj viden om lavinesikkerhed, som møder andre grupper i samme område, tager signifikant højere risici. Mens der hos grupper med lav viden om lavinesikkerhed bliver taget signifikant mindre risikofyldte beslutninger. Overordnet set viste det sig at grupper, som havde mødt andre grupper undervejs var mere tilbøjelige til at tage mere risiko.

Det betyder, at social facilitering kan have en indflydelse på risikovilligheden i lavineterræn, og at man skal være opmærksom på ikke at blive lullet i søvn, og tro, at alt er sikkert, bare fordi der også er andre, som kører i samme område.

6) Scarcity (Knaphed):

Knaphed handler om, at man har en tendens til at vurdere ressourcer eller muligheder (indenfor lavinesikkerhed handler det om ny-sne), ud fra risikoen for at miste det.

Det betyder med andre ord, at hvis man mener, at man har en høj risiko for at miste noget (læs: first tracks i frisk pudder), vil man have en tendens til at tage større risici for at opnå det.

Bare se på både skiere og snowboardere med pudderstress. Det er et klokkeklart et eksempel på en heuristiske fælde, som de fleste af os kender.

Undersøgelser viser, at grupper, som er på vej mod urørte bjergsider har en signifikant højere risikovillighed end grupper, som var på vej hen til bjergsider, som allerede var blevet kørt af andre grupper.

Samtidigt er det værd at notere at knapheds-fælden bliver endnu mere lokkende, desto højere lavine-faren er.

Hvad kan vi lære af det?

Det vigtige at tage med fra dette afsnit omkring Human Factors er, at vi, som skiere og snowboardere, oftest selv er skyld i lavineulykkerne, og at det kan ske for alle. Både begyndere og eksperter. Samtidigt er det vigtigt at tage med, at ulykkerne ikke sker fordi, at der er en mangel på information. Det handler oftere om at gruppen, eller lederen af gruppen, tager de forkerte beslutninger på baggrund af den tilgængelige information eller simpelthen overser vigtig information af den ene eller anden årsag.

Derfor er det vigtigt, at man som skier eller snowboarder i lavine-terræn, ikke bare er opmærksom på lavine-faren igennem sne, vejr, terræn mv., men også er opmærksom på, hvordan ens gruppe fungerer. Bliver der taget beslutninger, som ikke stemmer overens med de tilgængelige informationer om lavinesikkerheden? I høj grad handler det om kommunikation, og at alle i gruppen har modet til at åbne munden og tale om deres tvivl, frygt, viden eller uvidenhed.

Man skal kunne stole på hinanden, og være åben for at ændre planer. Terrænet, sneen og vejret kan ændre sig på et øjeblik, det bør gruppens beslutninger også kunne.

Personlig erfaring: Personligt er vi meget store fortalere for, at man på forhånd har fastslået en ramme for, hvordan man i gruppen tager beslutninger, og at have italesat overfor alle, at alle har noget at skulle have sagt, uanset niveau, risikovillighed og viden.

Det er nemmere at lave faste regler, når man sidder i hjemme og ikke er ramt af pudderstress eller såkaldt mega-glæde over, hvor god sneen er.

Eksempel: En ramme for gruppe opførsel kan være at man fastslår, og italesætter at, hvis der er én person i gruppen, som ikke føler for at droppe ind på en given bjergside, så vender hele gruppen rundt. Man kan så vælge at være enig eller uenig, men alle vender rundt og kan evaluere efterfølgende.

Hvis du er kommet helt herned, så er du forhåbentlig blevet en del klogere på:

  1. Hvorfor rammer laviner
  2. Hvor rammer laviner
  3. Hvem rammer laviner

Hvis du vil læse mere om laviner og lavinesikkerhed, kan du med fordel kaste dig over vores mange kilder til denne artikel.

Hvis du gerne vil læse de næste artikel i serien, så klikker du på den artikel, som du gerne vil læse herunder:

Lavinesikkerhed II: Den dag Robert blev fanget i en lavine, og hvordan han overlevede
Lavinesikkerhed III: Sådan håndterer du lavinefare (eksperternes tips)

Læs mere om Human Factors i relation til lavinesikkerhed:

Kilder

  • Atkins, Dale (2000): Human factors in avalanche accidents. Colorado Avalanche Information Center, Boulder, Colorado. Tilgængelig på: http://arc.lib.montana.edu/snow-science/objects/issw-2000-046-051.pdf (Besøgt 16/10/18)

  • Avalanche Awareness (1997). Tilgængelig på: https://people.uwec.edu/jolhm/eh3/group4/references/nsidc.htm

  • Avalanche Canada (2018): Wind exposure. Tilgængelig på: https://www.avalanche.ca/tutorial/avalanche-terrain/wind-exposure (Besøgt: 14/10/18)

  • Avalanche Canada (2018): Sun exposure. Tilgængelig på: https://www.avalanche.ca/tutorial/avalanche-terrain/sun-exposure (Besøgt: 14/10/18)

  • Jones Snowboards: Using the five red flags by Jeremy Jones. Tilgængelig på: https://www.jonessnowboards.com/en-WW/backcountry-safety/5-red-flags-mental-key.html (Besøgt 08/10/2018)

  • McCammon, Ian (2004): Heuristic Traps in Recreational Avalanche Accidents: Evidence and Implications. Avalanche News, nr. 68. Tilgængelig på: http://www.sunrockice.com/docs/Heuristic%20traps%20IM%202004.pdf (Besøgt 16/10/18)

  • Ole Fogh Kirkeby: heuristik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91240

  • Sheets, Alison et al (2016): Causes of death among avalanche fatalities in Colorado: A 20-year review. ISSW, Boulder, Colorado. Tilgængelig på: http://arc.lib.montana.edu/snow-science/objects/ISSW16_P3.20.pdf

  • Temper, Bruce (2008). Staying alive in avalanche Terrain. 2. udgave, Bâton Wicks, London

  • WSL (2017): Long-term statistics. WSL Institute for Snow and Avalanche Research SLF. Tilgængelig på: https://www.slf.ch/en/avalanches/destructive-avalanches-and-avalanche-accidents/long-term-statistics.html (Besøgt d. 19/10/18)
Forrige artikel Lavinesikkerhed II: Hvordan er det at blive fanget i en lavine?
Næste artikel Hvilken skijakke passer til dit behov?

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

* Påkrævede felter