Gå til indhold
De 10 faremønstre - Steep & Deep

De 10 faremønstre

De 10 faremønstre

Gennem en analyse af hundredevis af lavineuheld gennem 25 år i Europa fandt de østrigske lavineeksperter Mair og Nairz, at der var 10 faremønstre, som gik igen og kunne bruges til at illustrere og forklare en given faresituation. Herunder vil jeg kort introducere de 10 faremønstre - vil du vide mere om faremønstrene kan du læse den fulde undersøgelse ved at følge linket. (Mair og Nairz, 2013).

De forskellige faremønstre kaldes "gm.x" efter det tyske "Gefahrenmuster". De 10 faremønstre er:

  • gm.1 - Early winter, ground-level hoar: En klassisk situation med lette snefald i sent efterår eller tidlig vinter, som bliver liggende længe på jorden og gradvis bliver transformeret til et ustabilt lag, når snelaget bliver dybere.
  • gm.2 - Gliding snow: Når hele snelaget rykker sig og glider på underlaget. Rigtigt svære laviner at forudsige og de kan ikke udløses kunstigt, hvorfor de er rigtigt svære at arbejde med for lavineprofessionelle, og kan betyde lange lukninger af pister eller dele af skiområder.
  • gm.3 - Rain: Regnvejr er en af de typiske signaler på stigende lavinefare og er altid et element, som man skal holde øje med. Det gode er at det er et tegn, som er let at observere for alle skiere og snowboardere, og at situationen ofte stabiliserer sig hurtigt efter regnvejret.
  • gm.4 - Cold after warm / warm after cold: En af de mere komplekse faremønstre, da ændringen sker med forsinkelse ca. 1-3 dage efter snefald og ændringen sker inde i snelaget. Det sker når enten der falder varm sne ovenpå kold sne eller kold sne, der falder ovenpå varm sne, hvilket betyder at temperaturforskellen i sneen er stor og det medfører ændringerne og instabilitet i snekrystallerne og snelagene.
  • gm.5 - Snowfall after long enduring cold: Det klassiske faremønstre, der er ansvarlig for 25% af de analyserede lavineulykker. En lang periode med kulde gør at snekrystallerne ændrer sig og bliver til tynde snelag af ukonsolideret sne, som er den perfekte bund til store slab-laviner.
  • gm.6 - Cold, loose new fallen snow plus wind: Vind har altid en indflydelse på lavinefaren og et gammelt ordsprog siger at "Wind is the architecture of avalanches". Det er dog relativt nemt at spotte vind-effekt på snelaget. Problemet opstår, hvis der først falder sne og derefter kommer vind, således at det ikke er muligt, eller meget svært, at spotte den ukonsoliderede sne. Dette faremønstre varer typisk kortere end gm.5.
  • gm.7 - Shallow snow areas surrounded by deep snow areas: Variabel snedybde i små områder er tricky og farlige fordi at et svagt lag kan være dybt begravet, hvor der er meget sne, men ligge lige under overfladen, der hvor snelaget er tyndt. Det er transitionsområderne imellem de to typer snelag, som er farlige. 
  • gm.8 - Surface hoar covered with snow: Endnu et af de klassiske faremønstre. Når sneen er koldere end den omkringliggende luft, formes de utroligt flotte, men også meget ustabile "surface hoar" snekrystaller. Når de dækkes af et nyt lag sne, er der en farlig situation.
  • gm.9 - Graupel covered with new snow: Er det mindst hyppige faremønster, da det er sne, som formes inde i regnbyger ved konstante skift i temperaturen. Det betyder også at det er meget uforudsigeligt og svært at spotte, hvilket gør det farligt.
  • gm.10 - Springtime situation: Det sidste faremønstre er forårssituationen, hvor snelaget gennem temperatur, fugtighed og stråling, hvilket gør snelaget mere og mere isotermt og i sidste gennemvådt, hvilket øger risikoen for store tøsne-laviner af det fulde snelag.

(Mair & Nairz, 2013)

Kilde:

  • Mair, Rudy & Nairz, Patrick (2013): Avalanche danger patterns - a new approach to snow and avalanche analysis. ISSW, Chamonix 2013: http://arc.lib.montana.edu/snow-science/objects/ISSW13_paper_O4-13.pdf
Forrige artikel Flere metoder til at håndtere lavinefare
Næste artikel Flere ekspert tips til lavinesikkerhed

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

* Påkrævede felter