Gå til indhold
Hvad er rPET?

Hvad er rPET?

Du har helt sikkert hørt eller læst om PET. Du finder som regel PET-mærket i bunden af plastikflasker og andre plastprodukter. PET er en stærk, men let polyesterform (mere præcist er det en blanding af kul, syre og O2 molekyler). Når PET genanvendes er det rPET (Recycled PET).

Fact: PET er en forkortelse for Polyethylene Terephthalate

PET er på globalt plan anset som værende en stærk, fleksibel, sikker og ugiftig form af plastik, som er 100% genanvendelig. Fordi PET består af så få og enkle ingredienser, kan det ret enkelt og effektivt genbruges uden at styrken og holdbarheden formindskes i den genbrugte form.

Hvordan genanvendes PET i skitøj?

Mindre affald - mere klima

Genbrugt PET bliver til PET-garn, som anvender 94% mindre vand end oliebaserede PET-fiber og i produktionsprocessen bruges 60% mindre energi. Når alt det lægges sammen, så betyder det er slutresultatet en produktion, som har 40% mindre påvirkning end at produktionen af nyt polyester.

plastikaffald

Hvordan bliver en plastikflaske til tøj?

En typisk ski- eller snowboardjakke bliver lavet af polyester, som er produceret og spundet af olie. Teknologien til at omdanne plastik til polyester har eksisteret siden 2008. Herunder kan du læse og se mere præcist, hvordan processen med at skabe en ski- og snowboardjakke fra genanvendt plastik.

plastik-til-toj

I det følgende tager vi udgangspunkt i produktionen af ski- og snowboardtøj hos Picture Organic Clothing på deres fabrik i Taiwan. Fabrikken bruger primært gamle plastiskflasker af PET og genanvender 70 mio. plastikflasker om måneden!

1. trin: Genbruge og rense plastikflasker

Plastikflaskerne skal først indsamles og sorteres. Sortering er derfor vigtigt for at gøre processen nemmere og mere klimavenlig.

plastikflasker-genbrug

Når plastikflaskerne ankommer til fabrikken, skal de vaskes. Det er en vandkrævende proces, men meget af vandet, som bruges i rensningen kan genbruges for at minimere energiforbruget. Efter at plastikflaskerne er blevet vasket, bliver de knust til små flager.

2. trin: Lave tråd

Det kræver flere trin for at omdanne flagerne fra de genanvendte plastikflasker til en syntetisk tråd.

  1. Flagerne bliver smeltet sammen til en væske
  2. Derefter bliver væsken kølet ned til fast form igen
  3. Derefter bliver det smeltede plastik, i sin faste form, skåret ud til ensformede firkanter
  4. Disse firkanter bliver derefter igen smeltet for at blive til ensformet og flydende plastik
  5. Den syntetiske tråd bliver derefter skabt ved at presse den flydende plast igennem meget små huller
  6. En anden maskine ruller derefter trådene over på spoler, som opbevares indtil vævningen begynder

Selvom det virker meget omstændigt og energikrævende at smelte og køle den samme substans to gange, så er klimapåvirkningen signifikant mindre end at skulle skabe samme mængde polyestertråd fra råolie.

rpet-traad

Det er et markant skridt frem for klimaet, at bruge garn, som er produceret fra genanvendte plastikflasker. Det gør at der bruges mindre olie, affald får en rigtig værdi og CO2-aftrykket reduceres.

3. trin: Vævning

I vævningen samles alle de separate tråde på spolerne til et samlet stof, som bliver opbevaret på en stor spole. Dette stof kan tilpasses til at få de egenskaber og den struktur, som producenten ønsker

Simpelt forklaret: Vævning er sammenfletning af tråde til et samlet stof

vaevning-rpet

Tråde ligges over hinanden, på hver sin led, for at skabe sammenhængskraft og styrke i stoffet. Færdigt stof af råt polyester ser således ud:

 rpet-fabric

4. trin: Farvning og laminering

Det rå og ubehandlede stof kommer ned i en maskine, som ligner en kæmpe vaskemaskine. Den er på forhånd fyldt med den ønskede farvede. Efter en time i maskinen har stoffet optaget, og fået, den ønskede farve. Derefter vaskes og tørres stoffet.

Obs.: Farvning behøver ikke være giftigt. At skabe en farve er noget som kræver flere forskellige kemikalier, men kemikalier behøver ikke at være giftige og skadelige. Kemikalier kan sagtens, og er ofte, fuldstændigt harmløse. Efter farvningen af stoffet, behandles det med en vandafvisende behandling (DWR).

Bluesign Approved: Kig efter Bluesign Approved, hvis du vil være sikker på at der ikke er brugt skadelige kemikalier i dit tøj. Bluesign er den mest stringente certificering i henhold til kemikaliebrug i hele produktionskæden.

farvning-stof-skitoj

Nu er stoffet farvet og vandafvisende, men det er endnu ikke vandtæt og åndbart. Nok de to vigtigste features i tekniske ski- og snowboardjakker. I lamineringen limes en vandtæt og åndbar membran til stoffet.

Stoffet strækkes ud inden limen påføres, hvorefter membranen ligges ovenpå. Membranen er den, som tillader luft at trænge ud igennem, men ikke tillader at vand trænger igennem. Kombineret med DWR-behandlingen giver det stoffet to barrierer til at holde vandet ude og være vandtæt.

5. trin: Sætte det sammen

De forskellige elementer (krop, ærmer, hætte mv.) skæres ud af det færdige stykke stof og syes derefter sammen. En computer beregner den bedste måde til at skære stykkerne ud for at minimere spild.

Når alle de separate stykker er skåret ud, skal de syes sammen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at syningerne er svage punkter. Derfor bliver der lagt en vandtæt syningstape over alle syningerne.

Derefter tilføjes alle de andre komponenter, som knapper, snefang, snører, lynlåse mv. Og det færdige produkt er klar.

picture-skijakke

Ride Green

Hos Blacksnow har vi samlet alle de brands, som går forrest i kampen for at nedsætte klimapåvirkningen fra deres produktion i vores Ride Green kollektion. Alle produkterne er produceret på den en miljø- og klimavenlig måde. Vil du gerne støtte op om det? Så skal du vælge #RideGreen !

Vores kollektion af Ride Green skiudstyr:

Forrige artikel 1% For The Planet x Blacksnow
Næste artikel Top 5: Bedste skiområder til skiferie i efteråret

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

* Påkrævede felter