Guide: Find det perfekte snowboard m/ Jeremy Jones

Af Martin Schøber 4. februar 2018
Guide: Find det perfekte snowboard m/ Jeremy Jones

Jeremy Jones, en af verdens mest legendariske snowboardere, guider i den følgende video serie dig til, hvordan du vælger det perfekte snowboard. Det er naturligvis med udgangspunkt i hans egen Jones Snowboards, men den viden og de tips han deler kan bruges til at vælge snowboards fra alle brands. Læn dig tilbage og nyd en af snowboardsportens store genier, og nørder, dele ud af sin viden. Bliv klogere på snowboards med Jeremy Jones.

Snowboard taljebredde

I den første video snakker Jeremy om taljebredde. Om hvilken taljebredde, som du skal vælge til forskellige sneforhold. Og at du bør kende din minimums taljebredde for at kunne vælge boards ud fra dette. Samtidigt fortæller han om, hvorfor taljebredden gør en forskel i forskellige sneforhold.

Snowboard flex

I seriens anden episode nedbryder Jeremy snowboard flex og giver en grundig forklaring på forskellen mellem et board med et blødt flex og et board med et stivere flex. Han gennemgår, hvordan du finder et board som passer til din type snowboarding, hvadenten du elsker at charge fra top til bund eller jibbe din vej ned af bjerget.

Hvilket sidecut skal du vælge?

I den tredje video forklares det, hvilken indflydelse snowboardets sidecut har på dets performance. Der er stor forskel på, hvordan et snowboard reagerer når du ligger det på kant, hvis boardet har et kort sidecut og hvis boardet har et længere sidecut.

Hvordan vælger du snowboard længde?

I denne video gennemgår Jeremy, hvilken indflydelse snowboard længden har på snowboardets performance, og til hvilken type boards det er bedst at gå lidt kortere og til hvilke type boards det giver mening at gå efter længere boards. Samtidigt giver han også en forklaring til, hvorfor visse type ridere bør vælge kortere eller længere boards. Han forklarer også, hvorfor han kører længere snowboards i foråret end i starten af sæsonen.

Bottom line: Twintip og (meget brede) directional pudder snowboards bør du vælge i en kortere længde. Freeride snowboards bør vælges længere.

Sådan vælger du et allround snowboard

Hvilket board skal du tage med, hvis du kun har et snowboard med på skiferien? Det gennemgår Jeremy og giver et indblik i, hvorfor han vælger at tage et specifikt board med på hans rejser og hvorfor han vil anbefale et andet snowboard til andre snowboardere.

Hvordan opbygger du en snowboard samling?

At opbygge et “quiver” af snowboards er ikke noget man gør over et år, eller to år, men noget man gør over en længere periode. Som Jeremy forklarer i videoen, så kan ens samling af snowboards deles op i kategorier. Du har allround boards, som er de snowboards der virker i alle typer sne og terræn. I den anden spektre af samlingen har du de specielle former, som kun kommer ud når forholdene er perfekte til lige præcis det board. Førstnævnte skal hurtigere skiftes ud, mens sidstnævnte kan holde i mange år.

Skriv kommentar

Din kurv

- +
Din kurv er tom...