Gå til indhold
Flere metoder til at håndtere lavinefare

Flere metoder til at håndtere lavinefare

ALPTRUTh

ALPTRUTh er et system til beslutningstagen, som er udviklet af lavineeksperten, Ian McCammon, da han efter grundig analyse af lavineuheldene i Amerika fandt ud af at 93% af lavineulykkkerne skete når folk havde overset, eller ignoreret, 3 eller mere af tydelige tegn på instabilitet i sneen. Vær obs på at der er noget usikkerhed omkring statistikken bag ALPTRUTh, hvilket der kan læses mere om i kilden. Dette ændrer dog ikke på det faktum at det er et effektivt værktøj til at bruge på bjerget for at vurdere den lokale lavinefare.

Disse tydelige tegn er blevet til ALPTRUTh, som er et simpelt værktøj til observation i marken og til at hjælpe dig med beslutningstagningen. Er 3 eller flere af disse tegn til stede på den bjergside, eller det område, som du gerne vil køre, bør du overveje meget nøje om ikke du skal vælge en anden, og mindre risikofyldt bjergside, eller bare vende rundt.

A – Avalanches: Har der været nylig lavineaktivitet indenfor de sidste 48 timer?

L – Loading: Har der været loading af ny eller vindtransporteret sne i de sidste 48 timer?

P – Path: Er der en tydelig lavinesti?

T – Terrain Trap: Ender ovenstående lavinesti i en gully, træer, klipper eller gletscherspalter?

R – Rating: Er lavinefaren på 3 eller højere?

U – Unstable Signs: Oplevede du kollapsende sne eller knækkende sne?

Th – Thaw: Har der været en hurtig eller vedvarende tøning af snelaget?

(Mountain Academy, Decision methods used in North America)

Tip: Læg mærke til at ved disse værktøjer (der findes også flere), og ved alle lavinefarer, er det dit valg af terræn, som afgør den fare og risiko du udsætter dig selv for. Du kan ikke styre vejret eller sneen. Men du kan altid styre terrænet - mere om det herunder:

ATES-skala

ATES eller Avalanche Terrain Exposure Scale er et værktøj, som du kan bruge til at vurdere terrænet du har planlagt til et offpiste-run, en skitour eller lignende. ATES opdeler terræn på tre forskellige niveauer, som jeg vil gennemgå herunder:

1 - Simple (Simpelt): Eksponering til fladt og primært skovklædt terræn. Noget skovåbninger kan involvere runout zoner fra sjældne laviner. Mange muligheder for at reducere eller eliminere eksponeringen. Intet gletscher terræn.

2 - Challenging (Udfordrende): Eksponering til veldefinerede lavinestier, startzoner for laviner og terrænfælder; der er mulighed for at reducere eller eliminere eksponering med omhyggelig rutevalg. Eventuelt geltscher terræn vil være simpelt, men fare for gletscherspalter er eksisterende.

3 - Complex (Komplekst): Eksponering til flere overlappende lavinestier og store områder med stejlt og åbent terræn; flere startzoner for laviner og terrænfælder nedenfor. Minimale muligheder for at reducere eksponering. Eventuelt gletscher terræn vil være kompliceret med mange spalter og isfald.

Du kan lære at vurdere terrænet, og dets konsekvenser efter ATES ved at downloade dette ATES-dokument.

Vores bedste tip:

Vigtigheden af vælge det rette terræn

Der er mange variabler, som indgår i lavineulykker; vejr, sne og gruppedynamik (eller Human Factors, som vil blive gennemgået senere). De er alle dynamiske og til dels ukontrollerbare. For at minimere din risiko, kan du derfor have fokus på at styre det eneelement, som du altid kan kontrollere og som altid er op til dig. Det er dit valg af terræn

Du kan altid styre, hvis, hvor og hvornår du vil køre på en given bjergside, hvilket gør terrænet til en vigtig risiko-minimerende faktor i lavinesikkerhed. For at understrege dette, kan du læse konklusionen af følgende undersøgelse fra Norge, hvor forskerne undersøgte 30 fatale lavineulykker i Norge, gennem en 10-årig periode med 42 dødsfald til følge. 

Undersøgelsen konkluderede at 77% af lavineulykkerne skete i komplekst terræn, mens de resterende 23% skete i udfordrende terræn. Vurderingen af terrænet er sket med ATES-skalaen, som er beskrevet herover. Undersøgelsen viste at ATES er et praktisk værktøj for skiere og snowboardere, især begyndere eller øvede, til at vurdere terrænets kompleksitet og hermed fare (Hallandvik, L et al., 2016).

Fremhæv dette Kim: I vores optik er dit valg af terræn, det absolut bedste for din sikkerhed på bjerget. Lær at læse, og bruge, terrænet til din fordel.

Forrige artikel Hvornår skal jeg udskifte min skihjelm?

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

* Påkrævede felter