KATEGORIER

SKIJAKKER

Filter

Pris

VISER 1 - 24 AF 106 PRODUKTER

Om vores udvalg af skijakker

Vi stiller enormt høje krav til de produkter vi forhandler, og det gælder også skijakker. Udover at vi selvfølgelig vægter design højt, så stiller vi også høje krav til jakkerne i forhold til teknologi og genereltkvalitet.

Det betyder at du kan være sikker på højeste kvalitet, som I mange tilfælde faktisk er testet på pisterne under ekstreme vilkår. Det er typisk Martin som tager sig af at teste vores skitøj.

Hvad skal du være opmærksom på?

Vi vil her fortælle dig lidt om hvad du skal være opmærksom på, næste gang du køber en skijakke. Hvis du ved præcist, hvilke features du har brug for i en skijakke, er der størst chance for at du køber den rette skijakke.

Features i skijakker

Først og fremmest, så er der en masse features i skijakker, som du skal være opmærksom på. Du har ikke nødvendigvis brug for dem alle, mens andre er rigtigt smarte.

Snefang

Et snefang kan være en rigtigt god idé til enhver skiløber eller snowboarder. Vi styrter alle sammen, og kender den forfærdelige følelse af at få sne op af ryggen. Med et godt snefang kan du undgå den kolde fornemmelse op af ryggen.

Justerbar hætte og ærmer

I forlængelse af snakken om et snefang, som kan holde sne ude. Så skal du også være sikker på at din skijakke, kan lukkes tæt ved ærmerne. Så får du ikke sne ned i handskerne eller op af underarmen. Samtidigt kan det være en fordel, hvis hætten er stor nok til at komme uden om skihjelmen og kan lukkes helt tæt omkring enten hjelmen eller hovedet.

Lommer

Gode lommer er helt klart en undervurderet del af din skijakke. På både inder- og ydersiden gør flere lommer det nemmere at holde styr på dine ting. Så kan du have lidt snacks i den ene lomme, en hue i den anden og din telefon i den tredje. Der er mange gode muligheder for at gøre brug af inder- og yderlommer i en skijakke.

Hvad er forstærkede syninger?

For at holde din skijakke bedst muligt vandtæt og give jakken en længere holdbarhed, forstærker producenten ofte syningerne. Syningerne er din skijakkes mest åbne og sårbare steder. Det er dermed en enorm fordel, hvis syningerne lukkes fuldstændigt tæt. Forstærkede syninger vil forlænge skijakkens holdbarhed og gøre den mere modstandsdygtig mod vand og fugt.

Ventilation i skijakken

En af de vigtigste features i din skijakke er, uden tvivl, ventilationen. Langt de fleste skijakker vil have ventilationsmuligheder, som du kan åbne ved armhulen. Det er især brugt hen imod foråret eller hvis du hiker op i offpisten. Ventilationen giver dig mulighed for at regulere temperaturen i din skijakke.

Skal- eller dunjakke

Når vi har snakket om ventilationsmulighederne, må vi også komme ind på hvorvidt din skijakke skal være isoleret eller ej. Det er en smagssag om du har brug for lidt isolering eller om du vil køre med en skaljakke. Har du tendens til at fryse, kan det være en god idé med let isolering i skijakken. Det er dog nemmere at klæde sig efter lag-på-lag metoden med en skaljakke. En dunjakke er almindeligvis kun nødvendig i skandinavien i højvinteren.

Åndbare og vandafvisende

Hvis du vil vurdere en skijakke efter dens tekniske egenskaber, vil du hovedsageligt skulle kigge på skijakkens vandafvisende og åndbare egenskaber. Disse måles i mm/m2 og g/m2. Disse tal giver det et indblik i, hvor meget vand som jakkens membran afviser pr. m2. Det er din eneste mulighed for at vurdere om en skijakke vil holde dig tør. Du kan være sikker på at alle vores skijakker, vil holde dig tør i almindeligt dårligt vejr. I regnvejr eller en våd snestorm er det dog kun vores mest tekniske skijakker som vil holde dig tør.

Vandafvisende skijakker

Herunder har jeg lavet et overblik over, hvad en jakkes vandafvisende egenskaber svarer til:

10.000 - 20.000 mm/m2: En skijakke som vil holde dig tør i selv hårde snestorme og lidt regn

>20.000 mm/m2: En skijakke som er tør, selv i ekstreme forhold, uanset om det sneer eller regner

Åndbar skijakke

Åndbarhed i din skijakke er et skiudtryk af, hvor meget du kan svede inden du bliver klam og fugtig under skijakken. En gammeldags regnjakke er det værste eksempel på tøj, som ingen åndbarhed har. En gammel regnjakke klistrer øjeblikkeligt til huden. Det vil aldrig ske i nogen af vores skijakker, men der er alligevel en forskel på, hvor meget du kan svede i vores forskellige skijakker.

Til almindeligt skiløb på pisten og i offpisten.

10.000 - 20.000 g/m2: Til dig som vil lave kortere hikes og gøre et større aktivt arbejde

>20.000 g/m2: Til lange hikes i højt tempo.

Membranen

Membranen er materialet, som sørger for din skijakkes åndbare og vandafvisende egenskaber. Membraner produceres mange steder og med forskellige metoder. Fælles for de forskellige membraner er at de udnytter vands fysiske egenskaber. Et snefnug eller en regndråbe er større end en sveddråbe. En membran vil derfor have "huller", som er for små til at vand kan trænge ind i jakken, men store nok til sved kan forsvinde igennem skijakken.

GORE-TEX membran

GORE-TEX har siden 1976 udviklet verdens mest sofistikerede og effektive membraner til ekstreme vejrforhold. Det er et kendt, og anerkendt, varemærke, som er ensbetydende kvalitet og høj funktionalitet. Flere af vores topmodeller indenfor skijakker har en effektiv GORE-TEX membran. Vil du have det bedste af det bedste, skal du vælge en GORE-TEX membran.

2- eller 3-lags skijakke

I vores udvalg vil du både finde 2- og 3-lags skijakker. Fælles for begge typer er en lang holdbarhed og høj funktionalitet. En 2-lags skijakke består af et ydre lag + membranen. En 3-lags skijakke består af det samme + et vandtiltrækkende lag. Det ekstra lag gør 3-lags skijakken mere slidstærk og jakken opnår en højere åndbarhed. Prisen vil deraf også være højere. Begge typer skijakke fungerer glimrende, så det er op til dig om du foretrækker en 2- eller 3-lags skijakke.

Find din skijakke

Nu har jeg, efter bedste evne, forsøgt at klæde dig optimalt på til at kunne købe lige netop den skijakke som passer til dig. Nu er et op til dig at sørge for at du bliver klædt ordentligt på til årets skiferie.