Gå til indhold
Hvad er Gore-Tex? - Steep & Deep

Hvad er Gore-Tex?

Gore-Tex er et af verdens mest anerkendte brands indenfor outdoor industrien. Herunder vil jeg give dig et dybdegående og grundigt indblik i hvad Gore-Tex er, og hvad det kan gøre for dig.

Stort udvalg af Gore-Tex jakker til ski og snowboard

Hvad er Gore-Tex?

Gore-Tex er en PTFE (polytetraflourethylen) membran. Som en sidebemærkning kan det siges at det også er det der bruges som belægning i stegepander. Gore-Tex materialet er elastisk, stærkt og ekstremt modstandsdygtigt overfor mange kemikalier. Det har samtidigt en ekstraordinær lav vedhæftning (forestil “slip-let” effekten, hvor maden ikke brænder på, på en pande).

gore-tex

Membranen er ekstrem tynd, bare brøkdele af en millimeter tyk og er det man kalder semipermeabel (halvgennemtrængelig). Det betyder at vand i dampform, kan passere igennem membranen, mens vand på dråbeform ikke kan komme igennem. Dette kan lade sig gøre da der er en forskel på størrelserne på molekylerne. Et danmpmolekyle er flere størrelsesordener mindre end vand på dråbeform. Vand har en overfladespænding, som gør at vandmolekyler samles i vanddråber, som er mange gange større.

HISTORIEN BAG Gore-Tex

Gore-Tex blev opfundet i 1969 og bruges i dag i et væld af forskellige produkter. Den vigtigste og mest effektive element i Gore-Tex er membranen som typisk ikke er synlig. Den er dog fuldstændigt afgørende for funktionaliteten og de tekniske egenskaber i Gore-Tex. Bob Gore opfandt i 1969 en metode til at ekspandere polytetrafouretylen til et materiale som er mikroporøst. Materialet, PTFE, endte med at have en unik kombination af egenskaber. Inden Gore-Tex fandtes der materialer, som var åndbare (tillader vanddamp at slippe igennem) og andre materialer som var komplet vandtætte. Men ingen materialer som havde begge dele. Det kom med Gore-Tex.

gore-teknologi 

Materialet har hulrum, eller porer, mellem materialets fibre. Hulrummene er 20.000 gange mindre end størrelsen på en vanddråbe, men alligevel 700 gange større end molekylerne i vanddamp. Dette gør Gore-Tex fuldstændigt vandtæt og samtidigt tillader det fugt at komme ud.

Det har også vist sig at Gore-Tex har flere andre egenskaber, som kemikalie- og temperaturbestandighed, elektrisk isolationsevne og stor slidstyrke, som gør at der hver dag findes nye anvendelsesområder for Gore-Tex. For at de unikke egenskaber kan videreføres til en jakke eller nogle bukser, lamineres Gore-Tex membranen fast til stoffet. Det yderste lag stof er typisk imprægneret, hvilket gør at vanddråberne preller af og ruller ned af tøjets yderside.

I Gore-Tex tøj eller sko vil alle sømme/syninger altid blive tapet med en specialudviklet og ekstremt stærk tape, som gør at også sømmene er vandtætte.

Funktionalitet

Som der lidt teknisk stod i det tidligere afsnit, så er åbningerne i membranen store nok til at tillade vand på dampform at passere igennem. De er dog stadig små nok til at holde vand på dråbeform ude. Det kan lade sig gøre for dampmolekyler er mange gange mindre end vanddråber. Damp indefra (sved) kan altså slippe ud, mens vandet (regn) udefra forbliver på ydersiden. Det er 100% vandtæt.

Stort udvalg af ski- og snowboardbukser her

Funktionen i Gore-Tex er dobbelt. Da materialet skal kunne tillade at damp fra kroppen kommer væk, samtidigt med at vand skal holdes ude. Det er denne funktionalitet, som gør Gore-Tex så ekstremt effektivt og populært. Gore-Tex er et kvalitetsstempel uanset hvilken type tøj eller sko det befinder sig i.

Pleje af Gore-Tex tøj

Du skal ikke være nervøs for om du må vaske dit Gore-Tex tøj. Dets komfort, levetid og funktion forbedres kun ved at få det vasket, når det er nødvendigt. Du skal altid huske at genimprægnere efter vask.

Vask

Som hovedregel bør du følge vaskeanvisningen i tøjet. Typisk kan det mest tøj vaskes ved 40 grader. Vi anbefaler at bruge et mildt vaskemiddel og du undgår at bruge skylle- eller blegemiddel. Du kan sagtens skylle tøjet flere gange. Skal du fjerne voldsomme pletter, kan du bruge pletfjerner specifikt til Gore-Tex.

Tip: En dybdegående guide til at vaske Gore-Tex skitøj

Imprægnering

Efter hver vask og brug igennem længere tid anbefaler vi klart en genimprægnering af tøjet. Gore-Tex membranen skal nok forblive vandtæt, men en genimprægnering forbedrer det yderste lag i tøjet til at afvise vand og snavs.

Typer af Gore-Tex

Gore-Tex konstrueres altid ud fra samme grundprincipper med en 2-lags eller 3-lags (nogen gange også 2,5 lags) konstruktion. En 2- eller 3 lags jakke består altid af tre lag, selvom navnet antyder noget andet.

  • Inderfor (lining)
  • Gore-Tex membran
  • Ydermateriale

De tre lag kan lamineres sammet i ét lag (3-lags), de to yderste lag kan lamineres sammen og have et løst lag indenfor (2-lags) og sidste mulighed er at de to yderste lag er lamineret sammen og der derudover er limet en tynde hinde på (2,5-lags)

  • 3-lags = Den stærkeste
  • 2,5-lags = Den letteste
  • 2-lags = Den blødeste

Membraner

Gore-Tex Active Shell (3-lags): Til den aktive bruger. Active Shell har en ny, mere åndbar og lettere Gore-Tex membran. Her er det inderste lag blevet inkorporeret i membranen. Det giver den lavere vægt og endnu bedre åndbarhed under høj aktivitet.

Gore-Tex Pro (2- eller 3-lags): Til den krævende bruger. Med en ekstremt høj slidstyrke og gode muligheder for at damp kan slippe igennem membranen uden skulle blive bygget op på indersiden først. Gore-Tex Pro er perfekt til aktiviteter, hvor der ofte skiftes mellem høj aktivitet og hvile.

Gore-Tex (2- eller 3-lags): Til den almindelige bruger. En effektiv og holdbar beskyttelse mod vejr, men med lidt lavere holdbarhed.

Gore-Tex Paclite (2,5 lags): Den mest komprimérbare og letteste Gore-Tex membran. Beskytter effektivt mod vind og vejr, den har god åndbarhed, men også en lidt kortere levetid. Membranen er ikke lige så beskyttet mod det slid der kommer ved brug med rygsæk og lignende.

Gore-Tex Soft Shell (3-lags): I stedet for nylon som normalt er inderforet (liningen) erstattet med et tyndt polyester lag. Det betyder at dette materiale er tungere, varmere og mindre knitrende end det stof der typisk bruges i skitøj.

Hvorfor er Gore-Tex bedre?

I billigere åndbare og vandtætte jakker, vil du også læse at der bruges coatings. Det er meget billigere og nemmere at producere en coating, men de er ikke lige så langtidsholdbare. Den vandtætte coating bliver slidt og vasket af. Det sker ikke med en Gore-Tex membran, som vil være vandtæt og åndbar i virkeligt mange år.

Læs mere om Gore-Tex på deres egen hjemmeside

Forrige artikel Top 5: Drømmedestinationer til skiferien!

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

* Påkrævede felter