I denne guide vil vi hjælpe dig med at finde dine nye snowboardstøvler. Snowboardstøvlen er uden tvivl den vigtigste del i dit setup. Ubehag og smerter kan tage lysten fra selv den mest ivrige snowboarder. Flex, størrelse og snøresystem har indflydelse på hvordan støvlen sidder på lige præcis din fod. Den rigtige størrelse støvle er også essentiel for at kunne finde både board og bindinger i den rigtige størrelse. Guiden her gælder både for mænd og kvinder.

Vi har et stort udvalg af snowboardstøvler her!

SNOWBOARD STØVLENS ANATOMI

Her er et afsnit omkring hvordan snowboardstøvlen er bygget op, med fokus på de vigtigste dele, og hvad er med til at gøre den enten blød eller stiv.

Nike-Snowboard-Boots

FIND DIN TYPE STØVLE

Støvlens flex

Det første du skal gøre er at beslutte dig hvilken flex din nye snowboardstøvle skal have.

Snowboardstøvlens flex er nok den vigtigste faktor der spiller ind når du skal finde en ny støvle. Hvilken flex du vil have afgøres af hvilken type af snowboarding du foretrækker.

  • Bløde støvler er foretrukket af begyndere og dem der kører meget park. Den bløde støvle er mere tilgivende for begyndere, og bedre til at lave forskellige tweaks og grabs i parken.
  • Stive støvler er for til avancerede snowboardere som har teknikken i orden og kører aggressivt. Pga. den stive flex giver den mere støtte og egner sig godt til all-mountain kørsel, freeride og tunge landinger.

 

boot stiffness

Obs. Kan du ikke beslutte dig hvilken type af tærren du bedst kan lide at køre? Vælg da en medium flex støvle som er mere all-round og kan lidt af det hele.

Flex kan variere fra mærke til mærke og fra støvle til støvle, selv inden for hver enkelt mærke. Nogle producenter rangerer fra 1 – 10, 1 værende meget blød og 10 virkelig stiv. Andre skriver soft, medium, stiff. Ofte er niveauet for den enkelt støvle også nævnt, f.eks. Intermediate/advanced etc.

Snøresystemer

Det næste du skal gøre er at beslutte dig for hvilket snøresystem du vil have. Der findes forskellige slags, som hver har deres fordele og ulemper. Nedenfor gennemgår vi de forskellige typer.

Traditionelle snørebånd

Er som ordet antyder, helt traditionel. Det er helt klassisk som man kender det fra en sneaker. Den tillader at individuelt at spænde forskellige zoner af støvlen. Det betyder at, hvis du f.eks. vil have at den strammer mere om anklen end din læg, så kan du gøre det.

Det er en nem og billig støvle at fikse, skulle et snørrebånd knække. Mange professionelle sværger ved denne type støvle af den simple årsag, at den kan tilpasses meget nøjagtigt. Dog er det lidt svære for begyndere, da man skal bruge en del krafter på at stramme den ordenligt til.

Traditionel

Boa lacing

Har en stålwire som løber igennem støvlen. Stålwiren sidder fast på en tromle på toppen af støvlen som drejes for at spænde den. Her kan man ikke justere lige så godt, præcist hvor støvlen skal stramme om foden. Men mange modeller har en sekundær funktion som sidder på siden af støvlen, som strammer om anklen.

Skulle stålwiren knække, er den svær at fikse igen. Dog er den rigtig god til begyndere, da den er super nem at spænde, selv for de mindste. Det kræver minimalt af kræfter at dreje tromlen, og den er nem at efterspænde når støvlen er blevet varm efter et par ture op og ned. Så kan man også gøre det med handsker på.

Boa

Quick lacing

Er en mellemting mellem traditionel snøre og boa lacing. Ligesom med boa systemet, løber der en snor igennem støvlen som strammes ved at hive i den. De fleste modeller tillader, ligesom med det traditionelle system, at tilpasse individuelle zoner på støvlen.

Det er hurtigere end det traditionelle, og gør støvlens design mindre. Her kan du også spænde den med handsker på.

Quick lacing

 

Obs. En sidste ting at overveje er dæmpningen i støvlens yder sål. Det kan enten være gel eller air soles som giver bedre affjedring for de tunge landinger.

Lav en lille liste af støvler du vil prøve, og gå så på jagt.

Find alt hvad du behøver til snowboard

VÆLG DEN RIGTIGE STØRRELSE

Når du har valgt en liste af støvler som passer til din fortrukne kørestil og funktioner, så skal du vælge den rigtige størrelse.

Start med at tage et præcist mål af din fod. Nogle mærkers snowboardstøvler er længere eller kortere end andre, så din størrelse skal kun bruges som en vejledning. I sidste ende er det hvordan støvlen føles der er vigtigere end hvilken størrelse der står på støvlen.

Obs. Husk at notere bredden af din fod. Nogle mærker er bredere end andre. Det kan gøre en kæmpe forskel for komfort.

boot-sizing

Prøv støvlen på. Bank hælen i gulvet for at sikre at hælen er trykken på plads bagerst i støvlen. Dine tæer skulle gerne let røre snuden af støvlen, uden at pege opad. Der skal også være et mellemrum mellem det øverste af dine tær og toppen af støvlen. Den skal heller ikke trykke nogle steder rundt om tæerene.

Stram inder- og yderstøvlen som du ville, hvis du skulle ud og køre på snowboard. Stil dig fladt med hælene i gulvet, og buk i knæene. Hvis størrelsen er rigtig, skulle dine tær gerne komme lidt væk fra snuden, og din hæl forblive fastlåst. Løfter din hæl sig mere end 1 cm, burde du kigge på en smallere model eller et andet snøresystem, som passer bedre til din fod.

Ultimativt, gå rundt i støvlen og bevidst buk i knæene. Mærk efter hvordan støvlen sidder og dens flex, samt unødige punkter hvor støvlen trykker. Du leder efter en støvle som sidder til, uden at den er ubehagelig.

Prøv begge støvler, da der kan være forskel på dine fødder.

Hvis den første støvle på din liste du prøver bare passer. Så prøv alligevel resten, der er stor forskel på fit og flex fra mærke til mærke.

Obs. Skal du ud og bruge en dag på at prøve støvler? Så tag et par af dine egne foretrukne snowboard sokker på.

SOKKER

Selvom det virker trivielt at snakke om, så har sokker en stor betydning for hvordan din snowboard støvle sidder på din fod. Vælg en sok som er lavet af syntetisk materiale eller merino uld, det hjælper til at fjerne fugt fra foden og holde dine fødder varme. En uld sok er også god til de ekstra kolde dage. Undgå bomuld, da det ikke fjerner fugt fra fødderne og giver med garanti kolde fødder.

Vores tip: Merinould i snowboardsokker er en vinder. Det er temperaturregulerende, komfortabelt og så har merinould en naturlig anti-odor, som gør at sokkerne ikke kommer til at lugte.

Tykkere sokker eller at have to par på tilføjer ekstra materiale mellem dig og dit board, og reducerer hermed følelsen med sneen. Den tykke ydersål kombineret med inderstøvlens foring, er mere end rigelig isolering imod kulden. Der er ikke forskel på ski – og snowboard sokker, de har samme funktion.

Vi har et stort sortiment af ski – og snowboardsokker her!

SÅLER

Kan hjælpe til at forhøje komforten i din støvle og hvordan den passer. Ortopædiske fodsåler kan også tilføjes, skulle der være brug for det.

INDERSTØVLE

Er typisk lavet af et letvægt, formbart materiale som hedder EVA (Ethylene Vinyl Acetate). Inderstøvlen er en vigtig del at snowboard støvlens opbygning, da den giver støtte, dæmpning og isolering som er essentiel for at sikre at dine fødder er komfortable på en lang dag på bjerget. Nogle inderstøvler er permanent fastmonteret i støvlen, mens andre kan tages ud for at tørre hurtigere.

Der findes nogle forskellige typer af inderstøvler.

  • Standard er minimal isolering og støtte. Over tid vil de forme sig efter dine fødder.
  • Formbare er et skridt efter standard. De er konstrueret af bedre materialer og vil over tid forme sig til dine fødder gennem kropsvarme.
  • Varme formbare er det højeste niveau i inderstøvle-verdenen. De har de bedste materialer og kan hos en specialist hurtigt tilpasses dine fødder.

TILPASNING TIL DIT SNOWBOARD

Når du har fundet din nye snowboard støvle kan du finde den korrekte bredde på dit snowboard.

mænd og kvinder størrelse

Se vores guide omkring køb af snowboard. Så kommer du helt sikkert afsted med det rigtige!

GODE RÅD

  • Snowboardstøvlen er den vigtigste del af dit setup. Find en støvle som passer 100% og ikke den som ser fedest ud. Giver din støvle dig ubehag og smerter efter en halv time på bjerget bliver skiferien, hurtigt, mindre sjov.
  • Start med at købe din snowboard støvle hvis du ikke har, hverken board, støvler eller bindinger. Har du først støvlen er det meget nemmere at bestemme hvilken størrelse binding og board du skal have.
  • Gå i dine støvler derhjemme for at forme dem efter dine fødder. Det mindsker den ubehag der kan fremkomme ved helt nye støvler.

Se vores guide om at finde den rigtige størrelse snowboardbinding.

AFSLUTNING

Vi håber at denne guide kan hjælpe dig i jagten på dine nye snowboardstøvler. Det er forskelligt fra mærke til mærke, hvordan støvlens fit og flex er. Der findes desværre ikke en universel skala, så prøv en masse forskellige støvler og find den helt rigtige for dig. Det kan ikke understreges nok hvor vigtig en god støvle er. Du skal stå i den i mange timer på en dag, den skal være varm og kunne klare alle tænkelige vejrforhold. Lad være med at gå ned på udstyr.

Husk: Skulle der være spørgsmål, skal du være mere end velkommen til at ringe eller skrive til os!

Vi har snowboard støvler i alle prisklasser her!