Der findes mange gode råd til at vaske MTB på nettet og ude i mountainbike klubben, men vi har forsøgt at gøre det nemt og overskueligt for dig. Du vil her kunne se en god video til, hvordan du vasker din MTB og læse en begrundelse, hvorfor det er vigtigt at vaske din cykel og hvorfor du bør vaske din mountainbike efter hver tur i skoven.

Stort udvalg af det bedste MTB grej

VIDEO

VASK AF MTB

Uanset om din cykel er dækket ind i mudder eller om der er støv i hvert eneste lille hjørne, giver det absolut mening at vaske din cykel. Cykelvask er ikke altid lige nemt at gå til. Der er mange folk som har passionerede meninger om hvordan du bør eller ikke bør vaske din mountainbike. Sandheden er at der ikke er vildt meget som kan skade din mountainbike udover hvis du sænker den ned i vand.

VASK CYKLEN HVER GANG

Hver gang vi kommer tilbage efter en tur i skoven bliver mountainbiken skyllet af, så større ting ikke får en chance for at tørre og sætte sig fast. Når det er nødvendigt (som oftest), laver vi en lidt dybere rengøring af cyklen for at fjerne det skidt og møg, som bliver misset ved den indledende skylletur.

BRUG IKKE HØJTRYKSRENSEREN

Du bør helt sikkert vide at det skader ikke din MTB at sprøjte vand den. Hvad der kan skade cyklen er, hvis du bruger højtryksrenseren til at rengøre din cykel. Det høje tryk kan tvinge skidt ind i cyklens bevægelige dele. For at undgå det, holder vi typisk vandslangens tryk på middelniveau og undgå at spraye tæt på og direkte på de bevægelige dele. Alt på framen kan du spraye så hårdt du vil.

vask-mtb

RENSNING AF KASSETTE

For at løse skidt i kassetten, bruger vi typisk WD-40 og en børste. På samme måde renses kæden og gearskiftet. Du kan også bruge andre opløsningsmidler. Opløsningsmidler fjerner fedt og olie og fra cyklen.

Vær opmærksom på: WD-40 bliver nogen gange opfattet som et smøremiddel. Hvilket det ikke er. WD-40 er opløsningsmiddel og skide god til rengøring.

Du kan bruge dedikerede børster til at rengøre kassetten, men hvis du ikke lige har det ved hånden eller gerne vil spare nogle penge, kan du også sagtens bruge en toiletbørste til at komme dybt ind i kassetten.

VASK AF FRAME OG STYR

Frame og styr bliver ret simpelt rengjort med sæbevand og en klud. Det er bestemt ikke high tech, men det er en god og simpel løsning. Husk på at rengøring af cyklen er for vedligeholdelse. Ikke for at din mountainbike skal se bedre ud. MTB’en vil få et længere liv, hvis du sørger for at vaske cyklen.

Køb markedets bedste MTB styr her

KORT OG GODT

  • Skyl cyklen efter hver tur
  • Højtryksrenseren kan skade mere end den gavner
  • Rens bevægelige dele med et opløsningsmiddel (som WD-40)
  • Løft cyklen og lad den hoppe på jorden for en hurtig tørring. Gentag et par gange
  • Vask af mountainbike er for vedligeholdelse. Ikke for at den skal se bedre ud.
  • Din MTB vil have en længere holdbarhed, hvis du sørger for at vaske den hver gang

Det var vores guide til vask af mountainbike. Jeg håber at denne hjalp dig til at finde vej igennem junglen af gode råd og anbefalinger til vask af MTB. Det behøver ikke bestemt at være raketvidenskab. Til gengæld er det virkeligt effektivt at sørge for at vaske mountainbike cyklen hver gang du har været i skoven.