Her får du vores udtømmende, overskuelige og informative guide til hvordan du monterer og indstiller din MTB sadel. Denne guide gør det så nemt for dig som muligt. Du vil hurtigt få et overblik over hvad der skal gøres for at du kan montere en ny MTB sadel og hvordan du indstiller sadlen, så den passer perfekt til dig og din kørestil.

MONTERING AF MTB SADEL

Det kan virke uoverskueligt at skulle skifte det gamle sadel ud og montere en ny sadel. Det gjorde det i hvert fald for os. Men det er heldigvis ikke så svært. Og det kræver ikke meget værktøj eller særligt lang tid. Alt du skal bruge er lidt håndelag og værktøj, som findes i enhver værktøjskasse. I det følgende link, kan du se en let overskuelig og fint illustreret guide til, hvordan du monterer en MTB sadel.

Sådan monterer du en MTB sadel

INDSTILLING AF SADEL

Selvom du sjældent sidder i sadlen i længere tid af gangen, så er er sadlens position og højde bestemt ikke uden betydning. Du har brug for den rette indstilling af sadlen, når du så sidder ned for at kunne performe optimalt.

mtb-sadel-dh

En lav sadelposition til downhill MTB

Det er vigtigt at indstille sadlen korrekt for at du kan ligge flest mulig kræfter i pedalerne. Vi er alle bygget forskelligt, hvorfor der heller ikke er nogen gylden regel, for hvordan du indstiller din MTB sadel. Der er dog nogle tommelfingerregler, som du kan bruge til indstilling af din sadel – og ud fra det kan du så tilpasse positionen af sadlen, så den er perfekt til dig.

SADLENS HØJDE

For at indstille højden på din sadel kan du bruge følgende tommelfingerregler. Men som nævnt i ovenstående er det vigtigt at du selv mærker efter, hvad der er behageligt og føles godt for dig.

Fremgangsmåde:

Du sætter dig på din sadel og sætter hælen på pedalen og træder den i bund. Hvis benet er helt strækt, så er sædet for højt og din balance vil være udsat og du kan opleve smerter i hofter og haser. Er benet meget bøjet vil du ikke kunne overføre nok kræfter til pedalerne og cyklen.

Køb de bedste sadelpinde på markedet

Et sted derimellem ligger punktet, hvor du sidder behageligt og har den mest optimale kraftoverførsel til pedalerne. Du skal helst kunne nå jorden med tåspidserne ved en let vinkling af cyklen.

FORMEL TIL UDREGNING AF SADELHØJDE

Er du mere til tal og præcise udregninger, så er der en anden metode, som du kan bruge til at indstille din MTB sadel.

Fremgangsmåde:

Først skal du måle din skridthøjde. Det kan du gøre ved at placere en bog, så højt som muligt mellem lårene og måle højden fra gulvet til overkanten af bogen. Dette tal ganger du så med 0,883. Det er ikke en endelig formel, men giver et godt udgangspunkt for videre indstilling af sadlen.

Alternativ

Et alternativ, og måske lidt nemmere metoder, er at du stiller dig ved siden af cyklen og hæver låret op til vandret. MTB sadlens skal indstilles til lige under lårets højde.

TILPAS DIN SADEL TIL SITUATION

Det kan være værd at overveje at lave ekstra tilpasninger af din sadel, hvis du oplever noget af det følgende:

  • Du skal cykle en fladere rute
  • Du cykler en teknisk rute med mange højdemeter
  • Du har ondt i ryggen
  • Kører med en tung rygsæk

Der er flere ting at være opmærksom på, når du skal montere og indstille din MTB sadel. Det kan være værd at eksperimentere dig frem til, hvad der virker for dig. Vi vil dog ikke anbefale at du begynder at lege med tilpasningen af din sadel inden du har kørt mere end 10 ture på din mountainbike. Du skal være i stand til at kende din cykel og mærke, hvad ændringerne gør ved din cykling.