Her vil du kunne få 6 gode MTB-øvelser, som du kan lave overalt. Du behøver kun din cykel og lidt opfindsom. Vi vil beskrive alle øvelserne, og hvad du får ud af dem. Samtidigt kan du se en underholdende og let forståelig video med alle øvelserne. Det kan virke basic, men vi lover at det ikke er nemt og at du vil få rigtigt meget ud af at træne disse 6 mountainbike færdigheder.

VIDEO

Se videoen for en demonstration af øvelserne og inspiration til, hvordan de kan gennemføres. Samtidigt får du en god og dybdegående begrundelse, hvorfor netop disse øvelser er gode at træne.

En bedre MTB teknik er lig med mindre risiko for styrt og skader, og højere fart igennem sporet. Det er win-win og selvom det ikke er lige så sjovt som en tur på sporet, er træningen helt sikkert givet godt ud.

TRACK STAND

Færdighed: Forbedrer balancen ved lav fart

Helt basalt går øvelsen ud på at holde balancen på cyklen, mens den står stille. Det kan du gøre ved at trykke med let kraft på den forreste pedal. Det er en effektiv måde at træne balance i lav fart, som kan komme dig til gode på tekniske bakker eller sektioner af sporet, hvor hastigheden er lav.

Obs. Hvis du gerne vil skifte til klikpedaler, er det en øvelse, som er vigtig at mestre inden du skifter.

Hvis du finder øvelsen for svær kan du placere forhjulet mod en kantsten eller tage bremserne i brug, når du forsøger at holde balancen.

BALANCE THINGY

Færdighed: Lærer dig at løsne op og forbedrer din bevægelsesfrihed

Øvelsen ser mærkelig ud og det kan være svært at se sammenhængen med mountainbike. Men rigtigt mange er alt for stive og ubevægelige på cyklen. Det hjælper rigtigt meget at bevæge sig rundt på cyklen mens den kører.

Du får med øvelsen udvidet dit bevægelsesområde og bliver bedre til at udnytte hele cyklen. Samtidigt får du en bedre fornemmelse for, hvordan cyklens balance og dine bevægelser hænger sammen.

mtb-teknik

TIRE SPLITTING

Færdighed: Bliv bedre til at undgå objekter og forhindringer på sporet uden at tænke

Når man drejer cyklen følger baghjulet ikke forhjulets linie. Det er især tydeligt i teknisk terræn, hvor der skal laves tætte sving. Forhjulet skal bruge en større radius omkring et sving end baghjulet. For at træne ikke at skulle tænke over skal du bruge to sten, hvor du skal forsøge at svinge om, og køre igennem, stenene uden at for- og baghjul følger samme linie.

Find det bedste MTB udstyr her

TIGHT TURNS

Færdighed: Forbedret evne til at navigere akavede og snævre sving

Snævre og tætte sving er et typisk komponent på de fleste MTB spor (Se danmarks fem bedste spor her). Det kan være svært at komme rundt i de tætte sving uden at gå i stå eller miste fart og flow. Denne øvelse går ud på at opsætte nogle bevidst snævre sving for at træne MTB teknikken.

Husk: At træne sving i begge retninger

Det gælder om at gå meget bredt med forhjulet inden du svinger skarpt rundt i svinget. Dette gør at baghjulet også kommer med rundt.  Når du har trænet svingene med at holde hjulene på jorden, kan du lave samme øvelse, hvor du løfter dækkene.

RATCHETING

Færdighed: Delvist pedaltråd til teknisk terræn

Ratcheting er det engelske ord for et delvist pedaltråd. Det er et godt værktøj til til tekniske passager, hvor det ikke er muligt at lave et fuldt træd. Ved at drive kæden lidt frem og tilbage er det faktisk muligt at skabe fremdrift i cyklen. Fornemmelse for Ratcheting kan også hjælpe dig i Track stand øvelsen.

FRONT WHEEL LIFT

Færdighed: Kom nemmere, sikrere og hurtigere over rødder, sten og stubbe

Er en basal færdighed, som er virkeligt effektiv på tekniske spor. Hvis dit forhjul kommer over en forhindring, vil baghjulet, næsten, altid følge efter. Det er ikke nødvendigt at være i stand til at køre på baghjulet. Forhjulet skal “bare” løftes over genstanden eller forhindringen. Når forhjulet er over forhindringen skal vægten flyttes frem på forhjulet, således at baghjulet følger med cyklen opover.

Stort udvalg i MTB dæk og slanger

God fornøjelse

Vi håber at denne guide og disse øvelser kan hjælpe dig til at blive en mere sikker og teknisk MTB’er. Hvis du gerne vil have mere hands-on undervisning kan vi anbefale at deltage et MTB-kursus hos vores ekspert Mads Weidemann.

Bedre MTB teknik er vejen til en bedre mountainbike oplevelse!